MODEUGERNE

MODEUGE | Sådan får du håret fra By Malene Birger-showet

Ifølge hårekspert og guru, Cim Mahony, byder skønhedstendenserne på en masse let tilfældig glamour. Vi fulgte ham backstage under modeugen, for at få tips og tricks til at skabe det helt rigtige glamourøse look, som han kreerede til By Malene Birger-showet. Få hans tips her

Under den københavnske modeuge var vi med backstage til de forskellige shows for at opsnuse de nye skønhedstendenser, der rammer catwalken de næste par måneder. Vi fik et eksklusivt interview med Cim Mahony, som er Københavns hårguru, og som var ansvarlig for alt håret til Malene Birger, Ganni og Mark Kenly Domino Tan-showet. 

LÆS OGSÅ: MODEUGE 16 | Tilbageblik og tendenser

Inspirationen bag looket til By Malene Birger, er den 35-40 årige L.A. kvinde som bor fast på Beverly Hills Hotel. En kvinde der nyder at feste, går til premierer og har alt den frihed og fritid i verden. Hun elsker glamour og har en travl kalender, med en masse sociale begivenheder og aftaler.

Foto: L'Oréal

”Sådan som vi ser hende på catwalken, er kvinden der har festet 3 dage i streg – og det er på 3. dagen at vi ser hende. Det er tydeligt at hun er glamourøs, men man kan se det er nogle dage siden at håret har været perfekt opsat.”

Tendensen har i lang tid budt på et mere casual og urørt look, hvor håret ikke har været stylet eller er blevet gjort noget ved. Der er stadig en tilfældighed over den nye tendens, men man må meget gerne se, at der er blevet gjort noget ved håret.

”Det er kvinden som ikke passer til at være dekadent – men hun er det. Hun er ikke taget ud af franske Vogue, hvor hun er stylet i designer tøj – men hvor håret forbliver urørt og ’ligegyldigt’. Der er mere L.A. og glamour over hende her.” 

Foto: L'Oréal

Sådan skaber du looket selv:

”Vi konstruerede håret og derefter ødelagde vi det. Målet var at fange en glamour som var et par dage gammel. Så man kan se et par elementer i håret der har været sat og stylet pænt, men som nu er blevet sovet på og lettere uglet.”

1. Spray håret og føntør derefter for at give en masse volumen.
Tecni Art Pli, L’Oreal Professional, 190 ml., 185 kr. Fås online HER

2. Brug en ’wand’ til at krølle håret i store sektioner.
”The Waving Wand”, Cloud 9, 885 kr. Fås online HER

3. Sæt dine krøller op med klips, så de kan køle af.

4.  Kør dine fingre igennem krøllerne.

5.  Brug en masse tørshampoo og rusk op i håret.
Tecni Art Morning After Dust, L’Oreal Professional, 200 ml., 185 kr. Fås online HER

”Tecni Art Pli er som den væske man brugte til curlers i gamle dage, som vores bedstemødre brugte for at sætte krøllerne op – den giver et hold og shine. Hvorimod Morning After Dust Tørshampoo’en giver en let mat og uglet struktur. Det er lige præcis det look vi vil skabe. En blanding hvor der er elementer der er skinnende – og så er der noget der er mat og uglet.”

Cim Mahony’s yndlings styler er ”The Waving Wand”, Cloud 9, 885 kr. Fås online HER

”Denne wand er helt fantastisk, og er det eneste ”værktøj”, jeg vil bruge. Den kan varmeindstilles, hvilket er uhyre-vigtigt, når det kommer til ens hår. Man stryger fx ikke kashmir på samme temperatur, som man stryger bomuld, og hår er på nøjagtig samme måde. Det har forskellige porøsitets grader og forskellig kvalitet. ”

LÆS OGSÅ: MODEUGE 16 | INs favoritlooks fra catwalken