
SKØNHED | Favoritter under modeugen
At være på farten under modeugen, kræver lidt forberedelse og omtanke for, hvad der puttes i håndtasken. Læs her hvad INs skønhedsredaktør, Silke Grane, altid har med i tasken.
Makeuppen får lige et ekstra pift med røde læber og en god fugtspray, når jeg skal til modeuge.
LÆS OGSÅ: Sådan får du kysseklar læber
I galleriet finder du 3 favoritter, som jeg vil tage med mig, når jeg skal se på de nye efterårslooks backstage i København.
3 uundværlige produkter til modeugen


Flottere hud
Når det er rigtig varmt, som der kan være i stuvende fyldte lokaler med store projektører eller i de små backstage-områder bag scenen, så smelter makeuppen stille og roligt væk. Så der foretrækker jeg at bruge en mineralpudder fra morgenstunden, som jeg så i løbet af dagen frisker op med en fugtspray. Denne fugtspray kan lidt mere, den fikserer nemlig makeuppen, beroliger huden og er lavet på 100% naturlige ingredienser.
Fugtspray, D2o Hydration Spray, Jane Iredale, 90 ml, 234 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Mat er hot
Det er sjældent og mest til festlige lejligheder, at jeg bærer en rød farve på læberne. Men til modeugen er alt tilladt, og jeg føler mig en smule mere glamourøs, når jeg har røde læber. Jeg kan godt lide denne flydende læbestift, fordi den er mat, hvilket giver den et mere moderne udtryk. Resten af makeuppen holder jeg til gengæld nedtonet.
Mat, flydende læbestift, Retro Matte Liquid Lipcolour, Quite The Standout, Mac, 205 kr.
Fås online HER
Foto: PR


Sensuel og feminin blomsterduft
Det kan være nogle lange dage under modeugen, derfor kan jeg godt lide at have en lille parfume med i tasken. Denne er noget helt særligt, for den dufter både blødt af jasmin og rose, men har også en varm, lidt krydret undertone. Det gør duften både blomstret, men også sofistikeret og sensuel.
Parfume, Reserve Blonde Rose Pen Spray, Clean, 10 ml, 225 kr.
Fås online HER
Foto: PR