SHOPPING

En jakke på flere måder

Vi valgte en jakke – en superenkel en af slagsen – sort, enkeltradet med paspolerede lommer i lige klassisk silhuet, og overlod den til kreativ håndtering af INs to stylister, Lise Lotte Asmussen og Ylva Vestberg. Jakken er fra Bruuns Bazaar til 2.499 kr.

A la Studio 54



Ylva Vestberg valgte 80érnes mest cool New Yorker klub" Studio 54" som udgangspunkt for sit look.

Inspireret af dette møde har jeg satset på et clubbing-look a la Studio 54, som du får ved at rulle ærmerne op på jakken fra Bruuns Bazaar, 2.499 kr.
Den kropsnære og skulderbare jerseykjole i ceriserød er smashing til, Bruuns Bazaar, 999 kr. Marker taljen med et bredt bælte i sort skind, Bruuns Bazaar, 599 kr. Posetaske i læder, BZR, 499 kr. Stor broche i plexiglas pynter på jakken, Sarah Voigt, 1.000 kr. Fuldend looket med skyhøje hæle.



Lise Lotte Asmussen var omkring en rideskole i Mexico for at finde den rette tilbagelænede stil. Summa summarum er, at du får en "all week long" udnyttelse af en plain jakke uden at virke kedelig.

Mexicansk prinsesse

Inspirationen er gauchio-girl leder efter prinsen på den hvide hest et sted på upper Manhattan. Cool og tilbagelænet som en god bluesrytme. Jakken har fået selskab af silketop i to lag til 900 kr. Trekvartlange ride-inspirerede bomuldsbukser, 800 kr., og cowboybælte til 1.100 kr. Alt fra Rabens Saloner. Fantastisk unikataske over skulderen fra Heart Made, 12.000 kr. Håndlavede ridestøvler, Trois Pommes, 4.500 kr. Armringene er stylistens.