SHOPPING

Helena Christensen lancerer sin tredje undertøjskollektion

Supermodellen Helena Christensen lancerer endnu en kollektion i samarbejde med Triumph.

Den 45-årige model Helena Christensen stoppede nærmest trafikken ved lanceringen af sin nye forår/sommer-kollektion 2014 i samarbejde med Triumph i London den 13. februar. Den kønne brunette har designet sin tredje kollektion for mærket, som efter sigende skal give kvinder en iøjnefaldende figur ifølge Daily Mail.

Helena Christensen dropper modelkarrieren. Læs hvorfor her

Det er ingen hemmelighed, at Helena Christensen selv er noget af et modeikon, og hendes nye kollektion vil uden tvivl komme til at sælge som varmt brød. Hun så da også fantastisk ud, da hun ankom til butikken i London i et par sorte bukser med kig til anklerne.

Helena Christensen er både designer og model for Triumph. Læs mere her

Hun bar samtidig en smuk, monokrom silketip, en ærmeløs frakke og beviste samtidig, at tilbehør ofte sætter det sidste prik over i'et ved at bære en stor, hvid clutch med detaljer og lysegule stiletter. Modellen vinkede til sine fans, der var dukket op for at støtte hende og så betagende ud, mens hun poserede med den ene hånd i lommen. Hendes hår var sat til perfektion, og hun skilte sig samtidig ud ved at bære rød læbestift.

Helena Christensen forklarede, at hendes seneste kollektion er inspireret af to forskellige temaer - henholdsvis nattergal og guldsmed. Farverne er for det meste almindelig lilla og grå.

"Femininitet betyder så mange ting, og jeg ønskede at udforske, hvordan det kan omsættes med den nye kollektion," siger modellen ifølge avisen.

Hun har i denne omgang forsøgt at gå en anden vej, end hun gjorde med de to første kollektioner.

"Med den nostalgiske følelse fra den første kollektion, prøvede jeg at omfavne den forførende selvsikkerhed fra filmens femme fatales. Nummer to er mere nutidig og couture-inspireret," siger hun.