Ilse Jacobsen vest på forsiden af IN.
SHOPPING

Ilse Jacobsen er mere end gummistøvler

Hornbæk-designeren lancerer to tøjkollektioner om året

Når man siger navnet Ilse Jacobsen, vil de fleste tænke på lange, flotte gummistøvler med snører.

Men siden 2006 har kvinden bag den karakteristiske støvle også designet tøj og accessories.

Fra espadrillos til halvårlige tøjkollektioner
Historien bag brandet Ilse Jacobsen Hornbæk startede tilbage i slutningen af 80'erne, da hun rejste landet rundt og hjalp sin ven med at sælge sko fra hans firma. Selvom Ilse Jacobsen er uddannet inden for økonomi og statskundskab, var det her i skobranchen, hun fandt sin rette hylde.

Da firmaet stoppede med at sælge sko, fortsatte hun for sig selv og åbnede i 1993 sin første butik i Hornbæk. Dengang var det udelukkende espadrillos-sandaler, kunderne kunne købe til fødderne, og på bøjlerne hang der tøj fra Imitz.

I dag, 16 år efter, er det Ilse Jacobsens egne tøjkollektioner, sko, støvler og accessories, der fylder i butikken.

Over hele verden sælger mere end 800 forretninger støvledronningens kollektioner. Både nationale og internationale kendisser bliver spottet med den berømte gummistøvle.

 

Læs mere om: