SHOPPING

SHOPPING | Flæse på flæse-tendensen

I denne sæson er det ikke til at komme uden om flæser. Det er en feminin tendens, som designerne er begyndt at lege med på både bukser, tasker og sko. Her får du et indblik i flæsetendensen og hvilke designere, der viste os flæser på catwalken under modeugerne, samt inspiration til, hvordan du kan sammensætte og style de forskellige flæser med din garderobe.

Flæse på flæse-tendensen er et kreativt univers præget af markante detaljer, og den har vist sig på catwalken under diverse modeuger.

Flæsen er en trend inspireret af 1700-tallets beklædning, hvor skørtet på kvindernes kjoler og mændenes skjorter var dekoreret med kniplingsflæser. I dag er der ingen grænser for, hvor flæserne kan pynte – også sko og tasker har fået flæsedetaljer.

Uanset, om du er til et helt outfit fyldt med flæser, på alle leder og kanter, eller blot ønsker en lille flæsedetalje i dit look, vil et outfit med flæser være optimistisk og romantisk. Flæserne er mange, og det at mixe og matche dem på kryds og tværs – herunder flæse-på-flæse – er en trend, der hitter allerede nu. Så du kan roligt investere i en strik med flæser eller en skjorte med flæsedetaljer, for tendensen bliver kun større fra nu af.

LÆS OGSÅ: TREND | Flæser a la Westworld - shop trenden nu

Flæser på catwalken

Under modeugen i København blev vi præsenteret for endnu flere flæser til efteråret. Flæser i alle afskygninger både de små flæsedetaljer som hos Munthe og Inwear samt hele flæse-outfits hos Baum und Pfderdgaden. Men du behøver ikke vente helt til efteråret med at shoppe flæser, for mange af modehusene har sat deres kollektioner til salg umiddelbart efter deres shows.

Det er ikke kun de danske modehuse, som er glade for at anvende denne fine detalje som pynt eller i forlængelse på tøjet. Flæser er også set på catwalken til New York Fashion Week, hvor Ralph Lauren løftede sløret for deres efterårskollektion, som havde flere styles med de fine flæser.

IN har samlet de fineste flæse-items og styles, som du kan shoppe allerede nu: 

5 looks med flæser

LÆS OGSÅ: 5 store tendenser fra den københavnske modeuge