SHOPPING

Ugens drømmekøb | Coffeetable Books

Moderedaktør Louise Amstrup er vild med smukke og visuelle coffeetable-books, og lige nu lander der på hylderne landet over, et vælg af skønne titler.

Det er sæson for bogudgivelser. Det gælder også for de visuelle og smukke coffeetable-books, der både pynter i bogreolen og på sofabordet, og som samtidig giver timevis af inspiration, hver eneste gang man bladre i dem.

Jeg må bare ønske mig (eller selv købe) disse titler, da de ikke kun er smukke udenpå, men også interessante og inspirerende indeni.

Gucci

Jeg må da eje denne, for titlen siger jo det hele ”Blind for Love” og det er nok meget passende for hypen omkring Gucci lige nu. I bogen tager den britiske kunstner og fotograf Nick Waplington os med i kulisserne og indfanger oprigtige øjeblikke før Gucci Cruise 2017 showstart – et show der blev afholdt i Westminster Abbey i London.

’Blind For Love, limited-edition’, 670 kr.
Købes online HER

LÆS OGSÅ: Ugens drømmekøb | Pels, der holder dig lun hele vinteren

Loewe

Samarbejdet mellem Loewe og Jonathan Anderson har resulteret i en ny lækker bog om det ikoniske modehus. Bogen skal bruges som en slags nyttigt opslagsværk, mener Jonathan Anderson, så man kan få indsigt i hele Loewe-universet, både historisk og hvor huset er på vej hen. Det er lige noget, der vækker min nysgerrighed, da jeg ikke kender så meget til Loewe.

Loewe ’loewe book, limited-edition’, 930 kr.
Købes online HER 

Profiles Marc Hom

Marc Hom er en af Danmarks største fotografer, og han har skabt sig et internationalt navn indenfor mode- og portrætfotografiets verden. Bogen ”Profiles” kommer helt tæt på nogle af Marc Homs tidløse og klassiske portrætter af internationale, kreative og betydningsfulde personer i vor tid.

Profiles, Marc Hom hos Storm, 699 kr.
Købes online HER

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER