STILIKONER

Femininitet og fetich

Dolce & Gabbana rummer både kvindeklæder, herretøj og dufte

Dyreprint, tårnhøje stiletter og minimale korsetkjoler, der oser af sex. Sådan kender de fleste Dolce & Gabbana. Italienske Stefano Gabbana og Sicilianske Domenico Dolce, der tilsammen udgør modeduoen Dolce & Gabbana, har siden 1985 skabt mode inspireret af den italienske filmhistorie med Sofia Loren som den altdominerende muse. Zebrastriber, leopardpletter og tigerprint udgør et tilbagevendende tema i Dolce & Gabbanas kollektioner, men også fetichlignende corsager og feminine blonder går igen. Dolce og Gabbana er kontrasternes mærke, der både er kendt for det provokerende sexede og det uskyldige lillepigelook. Foruden den eksklusive hovedlinje Dolce & Gabbana findes også den yngre og lidt billigere linje D&G, samt en herrelinje, en jeanslinje, børnetøj og dufte.

Dolce & Gabbana er Hollywoodstjernernes modedarlings og har blandt andre Madonna, Kylie Minogue og Demi Moore som tilbagevendende kunder.