STILIKONER

Fra konkurs til kassesucces

Grøn-røde striber og monogramdekoreret stof er Gucci i en nøddeskal

Gucci er synonymt med sexede ready-to-wear kollektioner, en alsidig parfumelinje og et gigantisk udbud af accessoires præget af Guccis velkendte karakteristika: Bambusdetaljer, hestebidsler, grøn/røde striber og monogramstof.

Modehuset Gucci blev etableret i 1921 af italieneren Guccio Gucci. Huset startede med at producere lædervarer og i 1957 lanceredes det kendte bambushåndtag på håndtaskerne. Da Guccio Gucci døde i 1953 blev huset overtaget af den øvrige familie. Gucci havde sin storhedstid i 60'erne og 70'erne, især takket være stjerner som Audrey Hepburn og Grace Kelly. Fra 80'erne og frem til starten af 90'erne havde huset svære økonomiske vanskeligheder, og var i mange år på randen af konkurs. I 1994 overtog Tom Ford stolen som chefdesigner. Ford gav Gucci et nyt populært image med sexede kjoler i eksotiske print og en effektiv udvidelse af accessories- og parfumelinjen. Siden Fords afgang i 2003 har Gucci bevaret sin popularitet, og især Guccis tasker med GG-logo og sko er er særligt eftertragtet.

Læs mere om: