STILIKONER

KVINDER MED STIL | Henriette Pieszak

IN har taget en snak med 47-årige Henriette Pieszak, der er kreativ direktør og ejer af Pieszak. Hendes stil er chik, afslappet og med et lille twist af sofistikeret femininitet.

Mød Henriette Pieszak - en kvinde med stil

Henriette Pieszak bor både i København og Kolding. Hun beskriver sin stil som værende afslappet og chik, og så har den et twist af rå garçonne og sofistikeret femininitet. Den er hverken drenget eller herreagtig, men hun er blot aldrig pyntet. Det betyder en del for hende ikke at blive for dressed up. 

Det må ikke blive overgjort. Jeg fokuserer meget på en detalje ad gangen. Hvis jeg har en spændende øjenmakeup på, vil jeg aldrig putte noget på læberne. Har jeg en kjole med bar ryg på, vil jeg tænke over at sætte håret op, så det essentielle i mit look står frem. 
 
Lige nu er jeg ret vild med off shoulder-trenden, for femininiteten kommer frem. Det er en mere raffineret måde at vise hud på end en dyb udskæring. Det er hengivent og meget smukt og klædeligt til kvinder.

Jeg er god til jeans. Jeg kan noget med at få mine jeans til at udstråle noget, man ikke normalt forbinder med jeans-looket. Jeg bruger kun mine egne design, og jeg har en masse fra tidligere sæsoner, som er mine evige favoritter, fordi de bare sidder godt og passer godt til både T-shirts, finere bluser, sneakers og stiletter. Og så er denim bare et evigt symbol på frihed og ungdom, og det vil man jo gerne udstråle.

LÆS OGSÅ: Henriette Pieszak lancerer nyt denim-brand

Jeg vil ikke være bevidst om mit tøj, når jeg har det på. Det er ikke, fordi det skal være komfortabelt, det skal bare ikke hæmme mig. Arbejder jeg, skal jeg kunne arbejde i mit tøj, og skal jeg danse til en fest, vil jeg ikke have noget på, jeg ikke kan danse i.

Mine ting skal opfylde de behov, jeg har. I foråret købte jeg en taske fra ­Chloé, som jeg kan have over skulderen og have alt det i, jeg skal have på mig hele tiden, for eksempel min mobil. Den er faktisk nærmest et arbejdsredskab for mig – mere end en accessory. 

Jeg bruger ikke specielt mange smykker. Jeg har dem, jeg har, og så skifter jeg ikke så meget.

Når jeg fester, klæder jeg mig mere feminint. Det bliver tit kjole eller nederdel, men det kan også være jeans – alt afhængig af festen selvfølgelig. For jeg har det sådan, at bliver jeg inviteret til noget stort, vil jeg gerne med mit tøj ‘leve op til’ det arbejde, de, der holder festen, har lagt i den. 

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Connie Jung