STILIKONER

KVINDER MED STIL | Kathrine Gøtke Jørgensen

IN har mødt Kathrine Gøtke Jørgensen, der er medindehaver af butikken IBlameLULU, til en snak om hendes tøjstil.

Kathrine Gøtke Jørgensen, medindehaver af butikken IBlameLulu, 36 år

God stil er at hvile i sig selv. Jeg synes, selvsikre kvinder bærer sig selv bedre og skinner mere igennem.

Min stil har ændret sig, i takt med at jeg er blevet ældre. Jeg er en voksen kvinde og vil gerne have, at det afspejler sig i min påklædning, uden at det bliver kedeligt. Jeg er blevet mere bevidst om kvalitet og vælger altid kvalitet frem for kvantitet.

Jeg går heller ikke med mange smykker. Jeg har et par enkelte små og fine guldsmykker. Det er mine yndlingssmykker, og jeg har fundet dem på et loppemarked.

Jeg kommer ikke uden om plissé, vidde i buksebenene, bare skuldre og rå kanter på jeans i denne sæson. Pyjamas-dressing er jeg også meget glad for, da jeg går meget op i komfort.

Jeg føler mig velklædt, når jeg har lækre materialer på. Bløde og luksuriøse materialer, som er dejlige at have på. Mine foretrukne materialer er nok silke og kashmir.

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Pernille Schwarz

En stresset mandag, ender jeg altid i en lækker silketop, skjorte eller stribet T-shirt og en blazer. Det er så nemt, passer altid godt sammen og kan gå til alt, hvad jeg skal i løbet af en dag, fra aflevering af mit barn til møder. Ofte tager jeg et par flade, lidt herreinspirerede sko på til, og de må gerne larme lidt, når mit outfit er så nedtonet.

Enhver kvinde bør have en blazer i sin garderobe. En velskåret blazer i god kvalitet. Den kan bruges til alt, og du kan have den i årevis, hvis du vælger en i et snit, der passer til din figur. Jeg bruger en blazer til at få et lidt kedeligt hverdagsoutfit med jeans og en stribet T-shirt eller en tynd kashmirtrøje til at se lidt mere velklædt og forberedt ud. 3.1 Phillip Lim er mit favoritbrand til blazere.

Secondhandtøj bliver aldrig umoderne. Det er bæredygtigt og mere økonomisk forsvarligt end at købe nyt. Jeg har en “én ting ind, én ting ud”-politik i min garderobe. Mest af økonomiske årsager, men også fordi det stresser og forvirrer mig, når der er alt for meget i skabet.

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Marie Louise Brangstrup Schmidt

Læs mere om: