STILIKONER

KVINDER MED STIL | Stine Tidselbak

IN har besøgt Stine Tidselbak, der gør sig umage for at blive den smukkeste udgave af sig selv hver dag. Både når hun bevæger sig på den professionelle scene, og når arbejdsugen er omme, og det er tid til fest.

Stine Tidselbak, senior art director på ELLE, 46 år

MIN STIL ER MEGET ENKEL. Jeg kan godt lide at have tøj på, som jeg kan bevæge mig i. Selv om mit arbejde oftest foregår foran computerskærmen, har jeg dage med fotoskydninger, hvor jeg måske skal arrangere blomster, kravle rundt på gulvet eller tapetsere en væg.

JEG GÅR OGSÅ EFTER DET KOMFORTABLE. Jeg går aldrig med ur og sjældent med mange smykker, for jeg gider ikke, at ringene rammer musen, og armbåndene larmer hen ad skrivebordet.

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Kristine Sele Reinhard

OG SÅ ER MIN STIL MEGET TIDLØS. Jeg kan godt lide at bruge penge på nogle få dyre ting, jeg kan bruge igen og igen, år efter år.

JEG KØBER MEGET PÅ UDSALG, og alle mine gode køb, fx mine Gucci-sandaler, går jeg efter på udsalg. Det kan jeg gøre, fordi jeg går efter de klassiske og tidløse items og ikke det, der er meget “nu”.

JEG ER GOD TIL AT HIVE GAMLE TING fra klædeskabet frem og bruge dem på en ny måde. Jeg har et par items, jeg ikke nænner at smide ud, og som jeg trækker frem en gang imellem. Fx et vintagetørklæde, som jeg i øjeblikket bruger som bælte.

NÅR JEG FESTER er mit tøj ofte lidt kortere. Jeg viser ben, og det skal være tøj, jeg kan danse i. Jeg går rigtig tit i kjole, når jeg skal til fest, altid med stiletter. Og så har jeg makeup på, når jeg skal til fest. Det er ikke altid, jeg får det på til hverdag. Mit hår er til gengæld altid det samme.

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Dorrit Bøilerehauge

JEG ER RIGTIG GLAD FOR Baum und Pferdgarten og Equipments skjorter. Jeg kan også godt lide Stella McCartney, fordi hendes snit er enkelt og med et strejf af noget sporty. Og så køber jeg også Aiayu, Sportmax og Cos en gang imellem. Det er mærker, der er enkle, tidløse og ikke for pyntede.

ACNE-JEANS ER OGSÅ EN FAVORIT, og dem har jeg rigtig mange af. Jeg føler mig godt tilpas i dem, om det er med en skjorte, en sweatshirt eller en lang kjole eller med sneakers eller stiletter. Jeg kan dresse dem op og ned.

JEG HAR MEGET SMALLE FØDDER, så jeg har ofte sko på, man kan snøre. Jeg er glad for herresko, sneakers og stiletter fra Yvonne Koné, Gucci og Prada. De sidder rigtig godt på mig.

LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Sarah Wulff

 

Læs mere om: