Ny kollektion fra Karen Simonsen

STILIKONER

Ny kollektion fra Karen Simonsen

Designeren Karen Simonsen er klar med sin nye A/W-kollektion. Her får du et smugkig - og et udpluk fra sommerkollektionen, som lige nu er på tilbud i hendes webshop


Efter en lang karriere med partneren Naja Munthe, begyndte Karen Simonsen forrige år alene som designer. Og det er blevet en forrygende succes med fire kollektioner på kun halvandet år. Nu er Karen klar med sin efterår-/vinterkollektion, som er præget af sort og i stringent design.

- Jeg elsker at lave tøj, der symboliserer kvinders styrke. Og mit motto er luxury for less. Smukke, lækre og luksuriøse produkter i fine materialer til en fantastisk pris. En Prada-skjorte koster måske 100 kroner at producere, men den koster kunden 3.000 kroner. Hvorfor det? Jeg er blevet en lille smule træt af "kejserens nye klæder". Jeg vil gerne lave et ægte produkt, som er fremkommeligt for så mange kvinder som overhovedet muligt og klæder så mange kvinders silhuetter som overhovedet muligt.


Klik dig igennem galleriet herunder - hvor du får et smugkig på Karens nye kollektion og en række gode tilbud fra hendes webshop.