
Palladinos Gardino
Utraditionel nordmand, siger Palladino om sig selv
Det er i Oslo, at den tidligere itkonsulent designer sine berømte tasker, som ryger over disken i de chikkeste butikker i Beverly Hills, Paris og Dubai. Gadino blev grundlagt for syv år siden, da Hilde Palladino forlod et it-fi rma i USA for at udvikle sine mere kreative sider. I sin tidlige ungdom arbejdede hun som freelance stylist for skandinaviske tv-stationer, og derfor havde hun allerede et kendskab til modebranchen. Valget med at lave high-end-varer var derfor også helt bevidst, og af samme grund laves Gadino i Italien.
- Mange tøj- og accessoryfirmaer producerer i Asien, og jeg ønskede at bringe italiensk håndværk tilbage. De, som kender mig, vil ikke beskrive mig som traditionelt norsk, siger Hilde apropos sin noget unorske niche - tasker i det fineste kalveskind eller krokodilleskind dekoreret med ædelsten som diamanter.
- Jeg har altid foretrukket god kvalitet i tøj og accessories i stedet for trendy design. Min egen første taske var i knaldrød lak. Jeg fik den af mine forældre, da Barrymoore har købt Gadino-armbånd ligesom prinsen af Brunai.
- Markedsføringen er meget vigtig, og diamant-tasken fra sidste vinter blev lavet med tanke på at blive kendt, siger hun. Hilde Palladino har også mange andre spændende ting på vej.
- Vi planlægger en event i Dubai i løbet af foråret, og jeg arbejder også sammen med nogle internationale celebrities og kunstnere. I sit design har hun ofte fokus på godt læder eller skind, og hendes design kan lige så ofte begynde med materialet som med tegningerne.
- På rejser bliver jeg ofte inspireret af farver, detaljer eller kunst, fortæller Hilde Palladino, som beskriver sin designkarriere som spændende og hård.
- Komplikationer og forsinkelser er også en del af hverdagen, men min livsfilosofi er at have min egen indre flamme - noget som altid holder mig oppe, når dagene er seje, fortæller Hilde Palladino. Hendes tasker kan købes på www.gadino.com.
BLÅ BOG
Født: I Molde, Norge, 1970.
Uddannelse: Markedsføring, design og gra?sk tegning, samt MCSE-skole (Microsoftsystem engineer).
Karriereforløb: Grundlagde i 2001 Gadino efter at have arbejdet som it-konsulent i USA.
Stil: Moderne klassikere i bedste kvalitet, fra kalveskind til krokodilleditto med applikerede ædelsten.
Egen stil: Klassisk med hang til farver - Costume National, Zac Posen, Burberry og Pucci hører til favoritterne, ligesom sko fra Christian Louboutin og støvler fra Cesare Paciotti.
Forbillede: Gianni Versace. - Han var en stor kunstner, og desværre er hans kreationer til ballet og opera ikke lige så kendte som hans modekollektioner.
Ambition: At kombinere mode med kunst på en måde som fremmer fred. - Mit største mål er at bidrage til en bedre verden.
IN 04/2008