
Torsdags-10'er | Beyoncé
Beyoncé har været her, der og alle vegne, efter hun udgav albummet ’Lemonade’ i weekenden, og hendes ægteskab blev det hotteste emne på rygtebørsen. Her handler det både om hendes musik, hendes mænd – og selvfølgelig hendes mode, hvor IN har fundet 10 outfits frem.
Denne uge har tilhørt Beyoncé. Sangerinden udgav i weekenden sit sjette album, ’Lemonade’ – med vanlig sans for at overraske og skabe opmærksomhed.
Siden har det nye album kørt på repeat over hele verden, og især teksterne på den personlige plade er blevet analyseret og dissekeret. Hele albummet fortæller historien om en kvinde, der er blevet bedraget af sin mand, og det har fået rygterne om Beyoncés eget ægteskab til at løbe løbsk.
LÆS OGSÅ: Mor-datter-duo | Anden generation af modeller er klar
Der har tidligere været sladder om, at superstjernens mand, rapperen Jay Z, har et lidt for godt øje til andre kvinder, og ’Lemonade’ er ren benzin på det bål.
På nummeret ’Sorry’ synger sangerinden om en mand, der ‘only wants me when I'm not there, he better call Becky with the good hair’, og siden er der blevet spekuleret I, hvem denne ‘Becky’ mon kan være.
Første bud lød på designeren Rachel Roy, og på at det angiveligt var hendes upassende forhold til Jay Z, som for to år siden fik Beyoncés søster, Solange, til at tæske løs på Jay Z i en elevator efter det store Met Ball i New York. Rachel Roy pustede selv til ilden, da hun på Instagram postede et billede med teksten ’good hair, don’t care’, men anlagde siden en mere sober tone på Twitter, hvor hun bedyrede, at hun ’respekterer kærlighed, ægteskab, familier og styrke’.
LÆS OGSÅ: KVINDER MED STIL | Pernille Schwarz
Siden har Beyoncés trofaste fans, den såkaldte Beyhive, fundet en ny ’Becky’ at slå på, nemlig sangerinden Rita Ora, som er en af Jay Z’s musikalske ’opfindelser’. Og den afblegede popsild har tilsyneladende ikke noget imod opmærksomheden. På Snapchat viste hun sig frem i en bikinitop med citroner på – måske en reference til ’Lemonade’? – og siden er hun blevet set i præcis det samme røde Gucci-outfit, som Beyoncé bærer i en af de videoer, der er en del af det nye album.
Hverken Beyoncé eller Jay Z har selv kommenteret på sagen – hvilket selvfølgelig kun er med til at piske stemningen endnu mere op. Og måske er al balladen slet ikke så skidt for salget af ’Lemonade’, som streames eksklusivt på tjenesten Tidal, der ejes af … Jay Z.
Musik og marketing er de to i hvert fald ferme til – men hvad med mode? IN.dk skyder en ny serie i gang med 10 af Beyoncés mest opsigtsvækkende outfits gennem tiderne.
Se dem alle i galleriet
10 Beyonce outfits


Premiere på ’Dreamgirls’ på filmfestivalen i Cannes, i kjole fra House of Dereon, 2006
Foto: AOP


Vanity Fairs Oscar-fest, i Stella McCartney, 2015
Foto: AOP


Met Ball, i Givenchy, 2012
Foto: AOP


Grammy, Osman Studio, 2013
Foto: AOP


MTV Video Music Awards, i Lanvin, 2011
Foto: AOP


Premiere på dokumentarfilmen ‘Life is but a Dream’, i Elie Saab, 2013
Foto: AOP


New York, i Zadig & Voltaire, 2015
Foto: AOP


BET Awards, i Balmain, 2009
Foto: AOP


Grammy, i Proenza Schouler, 2015
Foto: AOP


Met Ball, i Givenchy, 2015
Foto: AOP