
Torsdags-10’er | Emma Watson
Emma Watson er en ener i Hollywood – veluddannet, politisk aktiv og litteraturnørd. På den røde løber er den 26-årige brite også noget for sig selv – uanset om hun er iført skotsktern med strut, paraply i plastic eller gallakjole med habitbukser indenunder. Se skuespillerens bedste looks her.
Emma Watson - eventyrsstjernen
Emma Watson har været i mediernes søgelys, siden hun som 11-årig blev stjerne fra den ene dag til den anden, da den første film om Harry Potter fik premiere. Dengang mødte hun op til premiere i flade ballerinasko og bånd i håret, men siden har den nu 26-årige brite udviklet en sikker stilsans og opbygget et klædeskab, der bugner af tøj fra verdens allerbedste designere.
Sideløbende med filmkarrieren har hun uddannet sig på det fine Brown University i USA og er sprunget ud som kvindesagsforkæmper og -debattør, og hun er bl.a. blevet udpeget til ambassadør for FN’s kvindeprogram.
LÆS OGSÅ: Bæredygtighed | Stjerner med samvittighed - Emma Watson
Nu er hun dog tilbage på det store lærred i en rolle, som er lige så ikonisk, som Hermione Granger er blevet. Emma Watson spiller Belle i den nye filmatisering af klassikeren ’Skønheden og udyret’, som har premiere i dag.
Det er Disney, der står bag filmen, og skuespillerinden er også klædt som en ægte Disney-prinsesse i filmen – bl.a. i den gule kjole, som tegnefilmsudgaven af Belle også dansede i med sit udyr.
På den røde løber er Emma Watson ikke til de store prinsesseskrud i pangfarver. Hun går ofte efter klassiske farver som sort, hvid og rød, men hun er ikke bange for at eksperimentere med anderledes snit og skæve silhuetter – som dengang hun mødte op til Golden Globe-uddeling med bukser inden under kjolen.
Klik dig gennem galleriet og se 10 af skønhedens bedste looks:
Emma Watson | 10 looks fra den røde løber


Visning af ’Skønheden og udyret’ i New York, i Christopher Kane, 2017
Foto: AOP


Premierefest på ’Harry Potter og dødsregalierne 2’, i Elie Saab, 2011
Foto: AOP


Premiere på ’Noah’, i Ralph Lauren, 2014
Foto: AOP


Filmfestival i Toronto, i Erdem, 2012
Foto: AOP


Filmfestival i Cannes, i Chanel, 2013
Foto: AOP


Show hos Burberry, i Burberry, 2009
Foto: AOP


Premiere på ‘The Perks of Being a Wallflower’, i Giorgio Armani, 2012
Foto: AOP


Premiere på ‘Harry Potter og halvblodsprinsen’, i Ossie Clark, 2009
Foto: AOP


Fest med magasinet GQ, i McQ, 2011
Foto: AOP


Golden Globe-uddeling, i Dior, 2014
Foto: AOP
LÆS OGSÅ: Torsdags-10’er | Emma Stone