STILIKONER

Vinderen af Ecco Walk IN Style

Det var en aften i elementernes tegn, da vinderen af velgørenhedsprisen Ecco Walk IN Style blev afsløret

Det var en aften i elementernes tegn, da 350 mode- og pressefolk var samlet på Københavns Rådhus for at hylde vinderen af velgørenhedsprisen Ecco Walk IN Style.


Tirsdag aften slog Ecco og IN hul på modeugen, da de rullede den røde løber ud og inviterede til modeshow og prisoverrækkelse i den smukke rådhushal på Københavns Rådhus.

For tredje år i træk hædrede Ecco og IN stærke kvinder, der er en inspiration for andre. Blandt de fem nominerede, fantastiske kvinder til velgørenhedsprisen Ecco Walk IN Style skilte en af dem sig lidt mere ud end de andre. Vi krydsede fingre for danske Malene Birger, men det var den polske karrierekvinde og tidligere fotomodel Ilona Felicjanska, der velfortjent løb med æren og de 250.000 kr. til sin mærkesag (overrakt af kronprinsesse Mary) - hjælp til spastisk lammede børn og deres familie.

»Jeg er dybt beæret over at modtage ECCO Walk In Style Award 2010. At hjælpe er en naturlig del af mit liv - en slags tilbagebetaling for den lykke, jeg har oplevet selv,« sagde en tydelig rørt Illona til den fyldte rådhushal.

Skoshow
Vand, luft, jord og ild. De fire elementer skabte rammerne for det modeshow, der fandt sted under prisuddelingen. På catwalken viste Ecco sin efterårs- og vinterkollektion, der lovede runde skosnuder, mørke farver og moderat høje hæle på hylderne.



Læs om Ilona Felicjanska og de andre kandidater her
VIND sandal i skind fra Ecco her