TRENDS & STYLING

BLIV KLOGERE PÅ MODEN | Sådan fik de deres navne

Har du nogensinde overvejet, hvad ASOS er en forkortelse for, eller hvad "BCBG" i BCBGmaxazria står for? Få svaret i artiklen.


 

Indtil 1996 forbandt få mennesker ordet Acne med mode, men med en hudsygdom. Acne står oprindeligt for ”ambition to create novel expressions". Jonny Johansson, en af stifterne af mærket og i dag chefdesigner, sagde at han gerne ville tage et mindre indbydende ord og gøre det cool.

Jonny har dog efterfølgende fortalt, at han i sin tid ikke havde lyst til at ringe til banken, fordi han var så pinlig berørt over navnet. Siden hen har brandet vundet stort indpas i modeverdenen, og brandet officielle navn er i dag Acne Studios. 
 

ASOS er en forkortelse for det egentlige navn "As seen on screen”. Konceptet bag webshoppen var, at det skulle være et site, hvor man kunne shoppe det tøj, som stjernerne iførte sig. Der gik ikke længe før brugerne omtalte webshoppen med forkortelsen ASOS, hvilket bidrog til, at virksomheden ændrede navn til ASOS. Siden hen har ASOS udvidet deres koncept, således at de ikke længere udelukkende sælger produkter ”som er set på de kendte”. 

LÆS OGSÅ: IN guider til smukke espadrilles

Baum und Pferdgarten blev etableret i 1999 af Rikke Baumgarten og Helle Hestehave. Pferdgarten betyder hestehave på tysk. De skabte således navnet ved at kombinere deres efternavne på en kreativ måde.

 
Mange kender til designeren Max Azria, men få ved, hvad bogstaverne BCBG står for. Det kommer af det franske udtryk "bon chic bon genre", som betyder noget  a la ”god stil, god attitude”. Udtrykket refererer til overklassens stilbevidste smag i Paris.

LÆS OGSÅ: NYHED | Lacoste går online i Danmark

Læs mere om: