TRENDS & STYLING

Briller som et statement

Accessories kan være mange ting – smykker, ure, hatte, halstørklæder. Men det er måske ikke alle, der også tænker på deres briller som et statement. Pernille Teisbæk gæster Louis Nielsen for at give gode råd om, hvordan man vælger et par briller, der passer til ens stil.

Briller er måske førhen blevet set som lidt af en nødvendighed. Hvis man ikke kunne se, skulle man have briller. Men nu ses briller også som et accessory og et statement. Derfor er det vigtigt, at ens briller matcher ens stil.

For at give gode råd til, hvordan brillerne kan understøtte stilen, inviterer Louis Nielsen i Lyngby blogger Pernille Teisbæk indenfor mandag den 10 fra klokken 14-17. Pernille har i mange år beskæftiget sig med mode blandt andet som mode-ekspert i Go' Morgen Danmark, igennem sit arbejde på forskellige magasiner, og nu arbejder hun med sin egen blog lookdepernille.com

Se også: Sådan holder du dit hår smukt i kulden

"Det bliver sjovt at tale med så mange forskellige mennesker om tendenser og trends og hjælpe dem med at finde frem til deres egen personlige stil. Jeg elsker alle former for accessories, og derfor bliver det også spændende at rådgive om briller som en accessory, der kan matche moden og tendenserne generelt," siger Pernille Teisbæk om eventet.

Det er blandt andet Louis Nielsens nye Nordisk Design kollektion, der vil blive taget udgangspunkt i, når Pernille hjælper kunderne med at finde de helt rigtige briller.

Se også: Moderedaktionens favoritter lige nu

Hvor: Louis Nielsen, Lyngby Hovedgade 54a.

Hvornår: Mandag den 10. november fra klokken 14-17.

Pris: Det er gratis at deltage.