Gæster til premieren på 'Dior And I'

TRENDS & STYLING

CPH:DOX Et eksklusivt blik bag Diors designs

Dokumentaren Dior and I kan lige nu opleves til CPH:DOX. Filmen lader seerne få et intimt blik bag dørene i Diors atelier i Paris og fortæller historien om de otte hektiske uger, den nye art director Raf Simons havde til at færdiggøre deres haute couture linje – trods sin manglende erfaring med netop haute couture.

Moden er under en konstant udvikling og er en meget dynamisk enhed, der altid er i bevægelse. Men hvordan kan man blive ved med at forny designs for kendte mærker som Dior uden at miste den røde tråd? Og endnu mere udfordrende må det være at skulle gøre dette som nyansat art director. Det er problemstillinger som dette dokumentaren Dior and I kommer helt tæt på.

Se også: Film vi skal se til CPH:DOX

Filmen tager seerne med tilbage til foråret i 2012. På det tidspunkt ansættes Raf Simons, en belgisk designer, som Diors nye art director efter John Gallianos dramatiske exit fra mærket. Raf er blevet hasteansat og har derfor kun otte uger til at skabe Diors haute couture linje - et arbejde man normalt har fem til seks måneder til at udføre.

Men tidshorisonten er ikke hans eneste udfordring. Før hans ansættelse hos Dior blev Raf anset som en minimalist, der holdte utrolig lav profil i det offentlige. Mange skeptikere var ikke trygge ved sammensætningen af Rafs minimalisme og Diors ekstravagance. Hans største udfordring bliver altså at finde sin egen stemme i dette kendte mærke, samtidig med at han må følge traditionerne. Dertil kommer de mange kameraer og deres skarpe blitz, der vil forfølge ham. Det skal selvfølgelig også lige nævnes, at Raf aldrig før har lavet en haute couture-linje.

Se også: Arne Jacobsens design genoplives

Filmen tilbyder seerne et eksklusivt blik bag dørene i Diors atelier og viser, hvordan disse smukke kollektioner bliver til gennem sammenhold, kærlighed og en masse hårdt arbejde. Det er en gribende og følelsesladet film, der på helt intim vis dokumenterer Raf Simons kamp for at overbevise alle om sit værd samtidig med, at han må overvinde sig selv for at træde ud i kameraernes søgelys. Den drager paralleller til dilemmaer udenfor Diors atelier, og sætter innovation overfor tradition og fortid overfor fremtid. Det er en film, der bør opleves af alle, der er blot det mindste modeinteresseret - og faktisk også dem, der ikke er.

Vi var med til premieren på filmen tidligere på ugen, men vi var langt fra de eneste... Se billeder fra den røde løber i galleriet herunder:

Læs mere om: