
Derfor er lyserød det nye sort
Alt er lyserødt. I hvert fald hvis man kigger på moden lige nu. Både danske og internationale designere indhyllede deres kollektioner i lyserødt fra top til tå – fra babylyserød til skrigende pink. Et udtryk for eskapisme, siger modeekspert. Læs mere om tendensen, og hvorfor netop lyserød hitter stort.
Der er ingen tvivl. Lyserød er forårssæsonens største farve. Det var tydeligt, lige fra den Barbie-lyserøde showinvitation dumpede ind ad brevsprækken fra By Malene Birger i august, til den sidste model havde forladt catwalken i Paris iklædt Miu Miu med masser af lyserøde detaljer i oktober – en københavnsk, en newyork’sk, en london’sk, en milanesisk og en parisisk modeuge senere. Barbie-lyserød, babylyserød, sart lyserød, grålig lyserød, lyserød mod det lilla, lakseagtig lyserød, pink, næsten helt hvid-lyserød. Lyserød, lyserød, lyserød. Herhjemme havde Nicholas Nybro viet næsten hele sin kollektion til farven, mens Lovechild 1979 og Baum und Pferdgarten havde flere lyserøde detaljer. By Malene Birger havde bygget hele showet op om den lyserøde nuance. Ud over invitationer var vægge og bænke lyserøde, ligesom flere styles på catwalken. I de fire store modebyer havde designerne også haft de lyserøde briller på. Der var lyserødt hos Marc Jacobs, Alexander Wang og Tory Burch i New York, hos Topshop, Burberry og Paul Smith i London, hos Fendi, Prada og Gucci i Milano og hos Chanel, Hermès og Givenchy i Paris.
Lyserød - en flugt fra virkeligheden
– Der ligger en påstået optimisme i den lyserøde farve. Sådan siger Chris Pedersen, DR’s modeekspert, da IN spørger ham, hvorfor den lyserøde farve ikke er til at komme uden om i SS17-sæsonen. – Efter den forrige finanskrise havde vi cirka 15 år, hvor alt var sort, hvid og marineblåt. Det har vi også set efter 2008-krisen, men det er, som om modehusene gerne vil vække nogle optimistiske følelser i os. For det er jo ikke, fordi alting virker særligt optimistisk i verden omkring os. Tværtimod virker det, som om verden står i flammer. Den lyserøde farve vækker en positiv feeling i os og en energi, hvor man bare gerne vil rykke sig selv et mere positivt sted hen, siger Chris Pedersen og fortsætter: – Og så vækker den lyserøde farve en købelyst, i hvert fald mere end sort, hvid og grå. For skal man endelig købe noget, så vil man have noget særligt, noget, der giver én en god følelse nede i maven. Det kan en farve som lyserød. Jeg tror også, det er derfor, et modehus som Gucci brager igennem lige nu. Med Alessandro Michele i spidsen for det kreative er Guccis univers blevet meget farverigt – nærmest crazy – og det er der en eller anden form for eskapisme i. Måske ligefrem en flugt fra virkeligheden.
Den virkelighedsflugt har nu også ramt flere andre modehuse. Foruden den allestedsnærværende lyserøde farve har designerne brugt blomster, pangfarver og neon i et væk. Tommy Hilfiger havde forvandlet catwalken til et karneval med tivoli, da han holdt sit SS17-show i New York, Marc Jacobs havde skabt en drømmende stjernehimmel, mens Mary Katrantzou tog os med på et psykedelisk trip tilbage til 60’erne med sine design. Og det betaler sig. I et luksusmarked, hvor politisk uro – tænk bare på Brexit –, europæisk terror og efterdønningerne af finanskrisen har negativ effekt på forbruget, og hvor langt de fleste modehuse oplever stagnation eller ringe vækst, har Gucci opnået et bemærkelsesværdigt godt regnskab. I seneste offentliggjorte regnskab kunne italienerne nemlig vise en vækst på 17,8 procent. Der er altså noget om snakken. Eskapisme betaler sig hos forbrugerne.
LÆS OGSÅ: PRETTY IN PINK | Kom med på den lyserøde bølge
Den lyserøde sky
Den virkelighedsflugt og positive følelse, som lyserød kan tilbyde, stemmer meget godt overens med det, farven symboliserer. I hvert fald hvis man spørger farveekspert Lene Bjerregaard.
– Overordnet set symboliserer den lyserøde farve noget drømmende. Den symboliserer noget venligt, tilgivende og måske også noget naivt, siger Lene Bjerregaard.
– Tænk bare på ordsprogene. Vi siger, at man kan svæve på en lyserød sky, og at man kan se verden gennem lyserøde briller. Det er meget drømmende og godtroende.
Lene Bjerregaard er farveforsker, og hun har flere bøger på cv’et. Blandt andet en farveordbog, hvor man kan slå en farvenuance op og læse om dens specifikke symbolik.
– Der er selvfølgelig forskellige symbolikker i forskellige nuancer af den lyserøde. Tager man den babylyserøde, er den blid, sart, venlig og uskyldig i sit signal, mens den pink signalerer fest, sjov og ballade. siger hun.
I forbindelse med tøj peger Lene Bjerregaard på, at de, der især vil føle sig godt tilpas i den lyserøde farve, er sensitive mennesker med en masse blide og venlige sider i sig – mennesker, som tror på deres medmennesker.
– Derfor har den ikke rigtig slået igennem som en modefarve i politik og topledelsen, for godtroenhed er – ikke i min personlige optik, dog – en dårlig egenskab i de sammenhænge, og man vil måske ikke blive taget alvorligt i den. Man skal i hvert fald være meget modig, før man ifører sig den lyserøde farve i sådan et job, og man skal virkelig tro på sig selv og være en, der kan trumfe igennem, siger Lene Bjerregaard.
En drengefarve
Det er ikke altid, at den lyserøde farve har været en blid farve. Da det amerikanske handelsmagasin Earnshaw’s Infants’ Department udkom i 1918, lød anbefalingen, at drenge skulle gå i lyserødt, mens piger skulle gå i blåt. ‘Pink, som er en mere handlekraftig og stærk farve, er mere passende for drenge, mens blå er mere delikat og nydelig og derfor pænest til piger.’ En anbefaling, der ni år senere blev bakket op af en rundspørge, Time Magazine foretog blandt landets stormagasiner, hvor svaret var klart: Lyserød er for drenge, blå er for piger.
Op gennem 1900-tallet begyndte den lyserøde farve dog langsomt at vinde ind på kvindernes garderobe. Især efter den italienske designer Elsa Schiaparelli, som var en af tidens absolut største designere, indførte den skrigende pink som en modefarve, da hun i 1937 lancerede sin parfume Shocking i en skrigende pink æske. Farven blev efterfølgende Schiaparellis signaturfarve, og flere af hendes design blev lavet i den markante lyserøde nuance. Farven er efterfølgende blevet døbt ‘shocking pink’ efter designeren.
Det vides ikke præcis, hvornår lyserød gik fra at være en ‘drengefarve’ til en ‘pigefarve’.
Historikeren Jo B. Paoletti fra University of Maryland, der i 2011 udgav bogen ‘Pink and Blue: Telling the Boys from the Girls in America’, peger dog i sin bog på, at det skete i perioden 1940-60, fordi flere og flere legetøjsfirmaer begyndte at markedsføre til piger med lyserødt. Tag bare Barbie-dukken, der kom på markedet i 1959. Men Paoletti har ikke kunnet forklare, hvordan det skete. ‘Det kunne lige så godt have været omvendt’, skriver hun i bogen.
LÆS OGSÅ: SHOPPING | Forår - farverige accessories
Vi undersøger kønnet
I dag er det politisk ukorrekt at tale om ‘drengefarver’ og ‘pigefarver’, og herremoden har da også i stor stil taget den lyserøde farve til sig. Danmark har haft en statsminister, der gik i lyserødt ved flere lejligheder (nej, ikke Lars Løkke Rasmussen, men Helle Thorning-Schmidt!). Farven har altså rykket sig. Alligevel er det stadig en generel opfattelse, at farven henvender sig til piger og kvinder.
Derfor kan det virke underligt, at farven – og korsettet, taljebælterne og de feminine detaljer – vender tilbage til moden netop nu, hvor ligestillingsdebatten, den politiske korrekthed og kønsløsheden reagerer blandt kulturelt progressive – og dermed designerne. Er vi simpelthen blevet træt af kønsløshed?
– Selvfølgelig er der bølger i moden, hvor en tendens er et modsvar til den forrige. Men det er jo ikke, fordi herremoden er blevet mere maskulin, tværtimod. Jeg tror mere, det er en undersøgelse af, hvordan køn ser ud nu. Nu er vi kommet så langt. Der er kommet ligestilling, der er kommet flere seksualiteter, så hvordan ser ‘kvinden’ og ‘manden’ ud i dag, siger Chris Pedersen.
Og lige nu ser kvinden – og manden i øvrigt, se bare herremodellerne hos Raf Simons, Gucci og Haider Ackermann – altså lyserød ud.
Se tidslinjen der visualiserer den lyserøde farves historie:
TIDSLINJE | Lyserød tendens


1794
Lyserød bliver oprindeligt betragtet som en farve for mænd. Britiske mænd bærer en mørk lyserød, næsten rød, jakke, når de skal på jagt, og så siger man, at de er ‘in the pink’. Et udtryk, briterne stadig bruger om at være handlekraftig og ved godt helbred. Det er uvist, hvornår sammenhængen mellem manden og farven pink har sin oprindelse. Det tidligste spor, man har fundet, er fra 1794, hvor den franske forfatter Xavier de Maistre anbefaler mænd at male deres arbejdsværelser lyserøde.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


Midt-1800-tallet
Lyserødt og lyseblåt bliver nu mest brugt til børnetøj, fordi de ses som ‘svage farver’.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


Start-1900-tallet
I 1918 udkommer et amerikansk handelsmagasin med følgende anbefaling: ‘Generelt er det accepteret, at reglen er, at pink er for drenge, mens blå er for piger. Grunden til det er, at pink, som er en mere handlekraftig og stærk farve, er mere passende for drenge, mens blå er mere delikat og nydelig og derfor pænest til piger.’
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1937
Den italienske designer Elsa Schiaparelli lancerer parfumen Shocking i en pink indpakning. Den pink nuance bruger Schiaparelli i flere kollektioner efterfølgende, og den bliver hendes kendetegn. Farven kaldes for shocking pink, og mange år senere lancerer kosmetikbrandet Nars både en læbestift og en neglelak i netop den farve, som får navn efter designeren: Schiap.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1947
Edith Piaf storhitter med sangen ’La vie en rose’ – ’livet i lyserødt’, eller ’livet set gennem lyserøde briller’. Louis Armstrong og Donna Summer er blandt de mange, der har genindspillet nummeret, og i 2008 vinder franske Marion Cotillard en Oscar for sit portræt af Edith Piaf i spillefilmen ’La vie en rose’, der på dansk får titlen ’Spurven’. Senere svæver også Bruce Springsteen og Aerosmith på lyserøde sky i med numrene ’Pink Cadillac’ (1984) og ’Pink’ (1997).
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1953
Marilyn Monroe bærer en shocking pink William Travilla-kjole i ‘Diamonds are a girl’s best friend’-scenen i filmen ‘Gentlemen foretrækker blondiner’. Kjolen bliver en af filmhistoriens mest ikoniske og bliver solgt på auktion for 2,2 millioner kroner. 32 år senere kopierer Madonna både kjole og scene i videoen til hittet ‘Material Girl’.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1959
Det er uklart, hvornår lyserød går fra at være en ‘drengefarve’ til en ‘pigefarve’, men eksperter peger på, at det sker mellem 1940-60 – og at det alene er legetøjsproducenterne, der vælger at markedsføre deres varer anderledes. I 1959 kommer et nyt stykke legetøj på markedet, nemlig Barbie-dukken, og med den bliver lyserødt definitivt ‘for piger’.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1963
Jacqueline Kennedy insisterer på at beholde sin lyserøde Chanel-spadseredragt med blodpletter på, da hasteindsættelsen af Lyndon B. Johnson som præsident af USA skal ske, lige efter hendes mand, John F. Kennedy, er blevet skudt. I dag hører kjolen under USA’s nationale arkiv, ligesom blandt andet uafhængighedserklæringen.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


1999
Skuespilleren Gwyneth Paltrow vinder en Oscar for ‘Shakepeare in Love’ iført en lyserød Ralph Lauren-kjole. Hun hulker sig gennem sin takketale, og salget af lyserødt tøj eksploderer efterfølgende. Lyserød er tilbage i modebilledet.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


2001
Blondinen Elle Woods (Reese Witherspoon) erobrer den juridiske verden i lyserødt i filmen ‘Legally Blonde’. Hvem siger, man ikke både kan gå i pink og være klog og dygtig?
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


2004
Tre bitchy highshcool-piger optager en ny pige (Lindsay Lohan) i kliken i filmen ‘Mean Girls’, men der er en regel for at være med: ‘On Wednesdays, we wear pink’. Replikken er med til at give filmen kultstatus.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


2008
De britiske tvillingesøstre Emma og Abi Moore opretter en bevægelse mod kønsspecifik markedsføring til børn. De kalder bevægelsen ‘Pinkstinks’, og et legetøjsfirma kan blive mærket med bevægelsens pendant til Svanemærket, ‘Pinkstinks Approved’-mærket, hvis det holder sig fra kønnet markedsføring.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


2014
– Som enhver anden pige og bøsse elskede jeg Barbie, udtaler chef-designer Jeremy Scott, efter han har vist Moschinos SS15-kollektion, der var inspireret af dukken.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR


2016-17
Der er lyserødt overalt i modebilledet. Herhjemme viser Nicholas Nybro en næsten hel lyserød kollektion under efterårets modeuge, mens By Malene Birger, Baum und Pferd-garten og Lovechild 1979 har flere lyserøde styles. Også internationalt ser designerne lyserødt.
Foto: Copenhagen Fashion Week, Mondadori, AOP, Getty Images og PR
LÆS OGSÅ: SHOPPING | De bedste modefund i sæsonens mest hypede farve