TRENDS & STYLING

FORÅR | & Other Stories præsenterer styling story af Gilda Ambrosio

& Other Stories arbejder ofte sammen med deres kreative venner, og denne gang er samarbejdet med den italienske streetstyle-darling Gilda Ambrosio. Hun har stylet en serie for & Other Stories med sig selv og veninden Diletta Bonaiuti foran kameraet.

Styling-serien af Gilda Ambrosio sætter fokus på & Other Stories’ udvalg af sneakers og jakker, der er blandt forårets uundværlige klassiske items.

& Other Stories byder foråret velkommen med denne stemningsfyldte styling-serie, der emmer af italiensk forår, solstråler og forfriskende gelato. 

LÆS OGSÅ: Adax lancerer skokollektion

Gildas elegante fremtoning og hendes ukomplicerede tilgang til hverdags-påklædning, hylder forårets essentielle items - særligt den klassiske lightweight coat. 

"Det der er så godt ved at sammensætte en forårsjakke med et par sneakers er, at du både føler dig elegant og samtidig klar til at løbe fra et sted i byen til et andet. Det er et meget brugbart og komfortabelt look, især kombineret med en skråtaske. Frem for alt må en kvinde føle sig tilpas i det hun har på," siger Gilda Ambrosio.

& Other Stories' SS16 sæson byder på en lang række lightweight coats, sneakers og tasker i forårsnuancer som cream, camel og navy. 

Andre der før har præsenteret styling-stories for & Other Stories, er alt fra stylister og moderedaktører til fotografer og forfattere. Heriblandt Elisa Nalin, Susie Bubble, Ada Kokosar, Alice Goddard og Bea Åkerlund, som alle har bidraget til en smuk diversitet i deres storytelling. 

Gilda Ambrosios styling-story er at se i & Other Stories butikker og på stories.com
Priserne på forårets items varierer fra 575 - 1150 kr. 

LÆS OGSÅ: ALBER ELBAZ’ ARV | Lanvins første it-bag

Læs mere om: