
IN30ÅR | De 10 største øjeblikke i dansk mode de sidste 30 år
Hvad er de 10 største øjeblikke i dansk modehistorie, siden det første IN udkom i 1986? Det spurgte IN en af Danmarks førende modeeksperter om i anledningen af magasinets 30 års fødselsdag. Læs svaret her.
I 30 år har IN været med til at portrættere, kommentere og perspektivere dansk mode. I anledningen af Danmarks ældste modemagasins fødselsdag, spurgte vi én af de førende modeeksperter herhjemme, Marie Riegels Melchior, hvad der har været de ti største øjeblikke i dansk modehistorie i den tid.
LÆS OGSÅ: TOP 21 | De mest ikoniske it-bags nogensinde
Marie Riegels Melchior, der er adjunk ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Dansk På Mode!, kommer blandt andet rundt om outsourcing, Balmain-designer Erik Mortensens død og Nørgaards ikoniske striktrøje Rip 101.
Se de ti største øjeblikke i dansk modes historie i galleriet nedenfor.
LÆS OOGSÅ: TOP 10 | De største danske modeller nogensinde
De 10 største øjeblikke i dansk mode de sidste 30 år


1986 - MADS NØRGAARD ÅBNER SIN BUTIK PÅ STRØGET
“Der er selvfølgelig også INs tilblivelse,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie. “Men det siger jo lidt sig selv,” fortsætter hun. “Mads Nørgaard betyder rigtig meget for dansk modes historie. Han følger op på sin fars aktiviteter, og han bliver en stemme for dansk mode. Han bidrager selv til moden, dels ved at tage mere eksperimentere danske brands ind i sin butik, dels med sit eget herretøjsmærke.
Foto: Flemming Leitorp


1989 - ENDELIG OUTSOURCING AF MODETØJSPRODUKTION
“Det er en rigtig vigtig strukturel ændring for hele den danske modescene, for dermed ophører moden med at blive produceret i Danmark og bliver dermed endeligt outsourcet. Der er selvfølgelig en lang proces, der har været igang siden 60’erne, men det er i ‘89, man kan se enden på den konkrete modetøjsproduktion i Danmark,” siger Marie Riegels Melchior, der er modeekspert, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
AOP


1998 - BALMAIN-DESIGNER ERIK MORTENSEN DØR
“Erik Mortensen er en vigtig figur i dansk modehistorie. Erik Mortensen er den danskfødte modedesigner, som har opnået den fineste position i den parisiske modeverden som chefdesigner for haute couture-modehuset Pierre Balmain. Dernæst påtog Erik Mortensen sig rollen som modeambassadør og gæstede ofte Danmark for at fortælle den danske modeverden om modens udvikling ved haute couture-husene i Paris, siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
På billedet ses Dronning Margrethe II, der fejrer sin 50 års fødselsdag i Erik Mortensens design.
AOP


1999 - BRUUNS BAZAAR HOLDER SHOW ON SCHEDULE I PARIS
“Begivenheden vender ligesom negative fokus, der har været på dansk mode i kølvandet på outsourcingen af tøjproduktionen, som betød, at arbejdspladser blev nedlagt. Men så sker der en genoprejsning på designsiden, hvor Bruuns Bazaar formår at komme med i det gode selskab under den parisiske modeuge og bliver omtalt i den internationale presse,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie. “Og så kan man selvfølgelig diskutere, om det var tøjet, der tiltrak opmærksomheden, eller om det var den faktor, at supermodel Helena Christensen gik til showet.”
AOP


2002 - CENTRAL SAINT MARTINS UDKLÆKKER ET KULD NYE DANSKE DESIGNERE
“Modedesignerne Henrik Vibskov, Peter Jensen, Jens Laugesen og Anna Gulmann uddannes på designskolen Central Saint Martins i London. De har lært at have en konceptuel og narrativ tilgang til modedesign, som man ikke havde set på samme måde før dansk mode,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
AOP


2005 - DANISH FASHION INSTITUTE BLIVER GRUNDLAGT
“DAFI kommer man ikke uden om,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie. “DAFI er en ny spiller i den danske modebranche, som kom til at få stor betydning for den politiske bevågenhed for dansk mode og for at give den danske modebranche et mere samlet billede udadtil. Eva Kruse, der grundlagde DAFI, forstår det politiske lobbyarbejde, taler dansk modes sag, og får sat nogle visioner op for dansk mode, blandt andet at København skal blive ‘den femte modeby’.”
Foto: Martin Høien


2007 - NØRGAARD PÅ STRØGET MODTAGER DANSK DESIGNRÅDS PRIS FOR RIP 101-T-SHIRTEN
“Det var en accept af mode inden for designfeltet, som har en stærk dansk tradition. Designbranchen havde tidligere holdt sig på afstand af modeområdet, fordi man mente, at moden var en modfortælling til dansk designs demokratiske værdier, hvor det handler om holdbare løsninger og funktionalitet,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
PR


2009 - DEN FØRSTE BÆREDYGTIGHEDSKONFERENCE ‘FASHION SUMMIT’ AFHOLDES
“Copenhagen Fashion Summit er en væsentlig bæredygtighedskonference inden for mode, som Eva Kruse og Danish Fashion Institute grundlægger. Det er en markering af dansk mode i en bredere diskurs, hvor mode skal tage et bæredygtigt ansvar. Det har en ret god forankring i en dansk kontekst, fordi Danmark i mange andre sammenhænge også går forrest på det punkt,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
På billedet: HKH kronprinsesse Mary og direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, til Copenhagen Fashion Summit 2014.
Foto: Lars H. Laursen


2012 - NYE MASKULINITETSIDEALER INTRODUCERES TIL DANSK MODE
“Designere som Astrid Andersen, Asger Juul Larsen og Silas Adler kommer på banen med en mere avantgarde tilgang til herremode, og de laver umiddelbart ikke noget, hvor man lige vil tænke: ‘Det er vel nok bare dansk’. Men der hvor det danske ligger i det, er i det maskulinitetsideal - eller rettere manglen på samme - som tøjet er bærere af. Siden 60’erne har der været stor fokus på ligestilling i Danmark. Kønsforskellene er blevet mere utydelige, og det præger de nævne modedesigneres formgivning,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
AOP


2004-2016 - DANSK MODE KOMMER PÅ MUSEUM
“Moden herhjemme har i de sidste 20-30 år ikke kunnet gøre sig ‘dansk’ på at være produceret i Danmark, så det har været i designet, at det ‘danske’ har ligget. Derfor har det været vigtigt for dansk mode at komme på museum, hvor den er blevet beskuet, kritiseret og debatteret, for hvad er dansk mode? Det betyder altså rigtig meget for dansk mode, at den kommer på museum og får et fortolkningsrum, som ikke er domineret af kommercielle interesser,” siger modeekspert Marie Riegels Melchior, da IN spørger hende, hvad der er de ti største øjeblikke i dansk modehistorie.
På billedet ses Chris Pedersen, der viser HKH kronprinsesse Mary rundt på museet Brandts udstilling 'Danish Fashion Now'.
Foto: Lars H. Laursen