
INSPIRATION | 7 festival-looks
Festival sæsonen er over os, og på IN er vi så småt ved at gøre os klar til sommerens musikfester og ikke mindst vores outfits dertil.
Festivalerne er som et frirum for mode, hvor alt kan lade sig gøre, og alt er tilladt, hvis bare man har modet til det. Det er henkastet, uperfekt perfekt og her går praktik, komfort og mode hånd i hånd.
LÆS OGSÅ: BEAUTY KIT | Det skal du have med på festival
For mange er praktikken i højsædet, men det betyder heldigvis ikke, at man ikke kan se chik og lækker ud samtidig. Sørg for at have nogle fede key-items med i festivalkufferten som en kjole med et fedt snit, jeans der sidder lige som de skal og en jakke der kan bære dit outfit. Med få fede items kan du pakke lettere og stadig sikre den fede festival stil.
Klik igennem galleriet og lad dig inspirere af vores syv bud på fed festival-stil!
Festival-looks


Boheme
Den klassiske festival stil er den afslappede boheme med støvler, shorts, kimonoer, frynser, broderede kjoler. Alt sammen henkastet som om du bare lige hoppede i det der lå forrest i skabet.
Foto: AOP


Chik
Festivalerne er med årene blevet et større og større modemekka, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Den chikke festivalgænger har dog outfittet nøje planlagt, og dette er langt mere trendbaseret end den ellers klassiske boheme stil. Dog stadig med øje for det afslappede og knapt så polerede look, der passer til stemningen.
Foto: Mondadori


Folklore
Folklore-stilen sniger sig lige så stille mere og mere ind i modebilledet med de mange folkedragt lignende styles. Stilen læner sig en kende op af boheme og har et let udtryk, der passer så fint til festivalstemningen. Sæt en broderet skjorte til et par shorts eller gør som her – med en løs kjole bundet ind i livet.
Foto: Mondadori


Komfortabel
Når det kommer til stykket handler festivalerne jo bare om at have det sjovt, nyde musikken og føle sig tilpas i det du har på. Jeans, en T-shirt og en strik kan gøre tricket med en lækker taske til og måske en hat. Det er casual, komfortabelt og dejlig praktisk.
Foto: AOP


Lag-på-lag
De danske festivaler kan blive en kold fornøjelse, hvis vejret skuffer. Heldigvis kan du helgardere dig med flere styler som passer sammen, så du på denne måde kan få et lag-på-lag-look. Hav et par bukser med, som du kan tage inden under din kjole, en strik der kan komme over og en ekstra jakke, så kan du klæde dig af og på, alt efter hvor varmt der er og stadig se super chik ud.
Foto: Mondadori


Minimalistisk
En kjole og et par gummistøvler, sneakers eller sandaler, så enkelt og nemt kan det gøres. En kjole med et enkelt og fint snit kan stå fint alene og gøres ganske festival-venlig med det rigtige fodtøj og en lille taske til.
Foto: AOP


Rock n’ roll
Lige som boheme er rock n’ roll stilen ofte spottet blandt de mange musikglade festivalgængere. Det er råt og cool og kræver bare et par jeans, en rocket T-shirt og din yndlingslæderjakke.
Foto: Mondadori
Relaterede artikler
LÆS OGSÅ: GUIDE | 20 sommer-accessories