TRENDS & STYLING

KNÆK CANCER | Boozt og InWear er med i kampen mod kræft

Boozt.com har sammen med InWear designet den officielle Knæk Cancer t-shirt til Kræftens Bekæmpelse og TV 2’s store Knæk Cancer-kampagne. Læs hvor du kan shoppe den online og samtidig støtte det gode formål.

Stå sammen, knæk cancer, frygt mindre, elsk mere! Disse og mange flere stærke budskaber er grafisk sat op som et flot hjerte på årets Knæk Cancer t-shirt, som er designet af InWear. T-shirten kan købes online på Boozt.com til 249 kr., hvoraf 100 kr. går til Knæk Cancer. Boozt.dk tilbyder desuden gratis levering. 

LÆS OGSÅ: Besøg en minkfarm og støt Røde Kors

”Målet med årets t-shirt er at sprede kampagnebudskabet - at vi skal stå sammen - og gennem t-shirten opfordrer vi til, at man på de sociale medier fortæller, hvem det er man gerne vil stå sammen med. På denne måde spreder vi budskabet og håber samtidigt, at folk får lyst til at købe t-shirten og derigennem være med til at bidrage” siger Peter G. Jørgensen, marketingdirektør for Boozt.com.

”InWear er som dansk brand, glade og stolte over at have designet t-shirten til dette års Knæk Cancer-kampagne. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel og synes, det er utrolig vigtigt at støtte op om kampen mod cancer”, udtaler Jette Romvig, chefdesigner, på vegne af InWear. 

Pssst… Husk at tilmelde dig INs nyhedsbrev lige HER - så er du altid opdateret på det bedste inden for mode, skønhed og sundhed!