
MODE | De 5 bedste farvekombinationer
Foråret og det kommende efterår står i farvernes tegn, og de gængse regler om, hvilke farver, der går sammen og hvilke, der ikke gør er i opløsning. IN giver dig de 5 fedeste farvekombinationer lige nu.
Forårets farvekombinationer
Der er ikke nogen tvivl om, at moden vil ses i disse tider. Det gælder mønstre, snit, farver og kombinationerne af det hele. Især har farver fået frit spil og kombinationerne er vovede og vanvittigt smukke.
Det betyder, at vores skandinaviske sort/hvide stil gerne må blive lagt på hylden for en stund, så vi kan kaste os ud i optimistisk farveleg. Langt hen af vejen kan du gøre hvad du vil og kombinere lige de farver, du ønsker, men et par guidelines er aldrig en dum ide.
I galleriet giver IN dig inspiration til 5 farvekombinationer, der er værd at prøve af:
5 fede farvekombinationer


Blå og orange
Alle nuancer af blå og alle nuancer af orange går sammen i de kommende sæsoner, du kan stort set ikke gå galt i byen med de to farver, uanset hvor på skalaen de ligger. Og så er begge farver også nogle vi kommer til at se meget mere til til efteråret.
Tory Burch AW16
Foto: Mondadori


Gul og lyseblå
Dette er en rigtig sommerkombination. Det er lyst og gennemført lækkert. Brug farvekombination alene eller sammen med denim.
Miu Miu SS17
Foto: Mondadori


Magenta og armygrøn
En farvekombination vi helt sikkert kommer til at se meget af i efteråret er kombinationen af den klassiske og lidt maskuline armygrøn og den vilde og feminine magenta. Denne kombination skaber en skøn balance i dit outfit.
Baum und Perdgarten AW17
Foto: Mondadori


Brun, hvid og blå
Denne farvekombination så vi til Balenciagas SS17 show og forelskede os på stedet! Det er en meget skandinavisk og mere rolig kombination af farver og dermed også nem at integrere i hverdagsgarderoben.
Balenciagas SS17
Foto: Mondadori


Rød og pink
Allerede i det sene efterår så vi rigtig meget til lyserød. Nu er det blevet den kraftige pinks tur, og rigtig gerne i kombination med rød. Det er friskt, modigt og overdrevet feminint.
Trussardi SS17
Foto: Mondadori
Relaterede artikler
Nyeste artikler
LÆS OGSÅ: TREND | Dine espadrilles skal have plateausål denne sæson