
MODE | Garderobeklassikere
Klassiske snit og lækre materialer går aldrig af mode – det er disse, du skal investere i for at opbygge den perfekte garderobe. Her er de største garderobeklassikere og deres historie.
De største garderobeklassikere og deres historie
Det handler ikke om at have meget, men snarere at gå op i kvalitet frem for kvantitet. Derfor er det alfa omega at investere i nogle klassikere, som man kan trække frem gang på gang, fordi klassiske items aldrig går af mode. Derudover har disse såkaldte klassikere det med at være i god kvalitet, og kan derfor holde til at blive brugt igennem mange sæsoner.
LÆS OGSÅ: TØR DU? | Hop i herrernes garderobe
Hvis du er i tvivl om, hvilke klassiske items du skal investere i for at bygge en grundlæggende lækker garderobe op, kan du se med i galleriet, hvor redaktionen har samlet de klassikere som din garderobe uden tvivl ikke kan være foruden.
Klik dig igennem galleriet for de største garderobeklassikere og deres historie:
Klassiske items til den perfekte garderobe
Den lille sorte
Begrebet ”den lille sorte” eller Little Black Dress (LBD) blev designet tilbage i 1962 af Coco Chanel og er en af de vigtigste styles i en kvindes garderobe. I dag fås den lille sorte i flere varianter, men den er altid enkel, knækort, skåret i taljen og elegant!
Kjole, Rag & Bone, 4.021 kr. Købes online HER
Foto: PR


Foto: Mikkel Russel
Cardiganen
Den er oprindeligt opkaldt efter jarlen af Cardigan, men det var Coco Chanel, der gjorde den strikkede sag med lange ærmer og knapper ned midtfor populær hos kvinderne. Cardiganens alsidighed betyder, at den kan bæres både afslappet og elegant, og med det sagt, er den er en uundværlig klassiker.
Cardigan, Isabel Marant Etoile, 1.340 kr. Købes online HER
Foto: PR


Tasken
I dag er tasken meget mere end en praktisk anordning, hvor der kun er fokus på funktionalitet. Den er blevet ikonisk og et statussymbol og flere modeller er opkaldt efter skuespillere eller andre berømtheder. Nogle tasker går aldrig af mode, og vil altid være kvindens uundværlige livsledsager, der holder på hendes hemmeligheder.
Taske, Mulberry, 8.600 kr. Købes online HER
Foto: PR
Jeansene
I 1950’erne begyndte ”blue jeans”, der ellers var tiltænkt som arbejdstøj, at få status som modetøj. Lige siden deres opsejling i modebilledet har de været verdens mest populære beklædningsdel.
Jeans, GRLFRND, 1.936 kr. Købes online HER
Foto: PR
Jakkesættet
Kvinderne tog jakkesættet til sig i 1930’erne i form af spadseredragten, og i 1970’erne med ”buksedragten” som var en jakke og lange bukser. Siden er jakkesættet blevet et must i enhver voksen kvindes garderobe, og det er værd at investere i det perfekte snit samt gode materialer, der holder sæson efter sæson.
Jakke til Suit, Ganni, 1.936 kr. Købes online HER
Bukser til suit, Ganni, 1.265 kr. Købes online HER
Foto: PR


Uret og smykkerne
Smykker har gennem mange tusind år været til for at udtrykke socialt eller kulturelt tilhørsforhold eller blot for at fremstå som rituelle symboler. Derudover har de ikke mindst været med til at skabe personlig stil, da smykker tit har en speciel betydning. Lad smykkernes design, form og materiale komplementere din stil og hav i den forbindelse også muligheden for at lade smykkerne gå i arv til kommende generationer.
Ur, Cartier 54.733 kr. Købes online HER
Øreringe, Orit Elhanati, 5.000 kr. pr. stk. Købes online HER
Ring, Sophie Bille Brahe, 15.100 kr. Købes online HER
Foto: PR
Frakken og trenchcoaten
Den ikoniske dobbeltradede kamel-uldfrakke blev designet i 1981, og siden da er der ikke ændret meget på modellen. Ideen bag frakken var, at det skulle være så tidløst et design, at den skulle kunne bruges sæson efter sæson, hvilket må siges at være lykkedes. For mange er ordet trenchcoat lig med Burberry, da det britiske modehus siden Første Verdenskrig har gjort den karakteristiske frakke med det ternede for til sit varemærke. Og sådan bliver det med garanti ved med at være.
Trenchcoat, Burberry, 14.000 kr. Købes online HER
Frakke, Mango, 899 kr. Købes online HER
Foto: PR


Tørklæde
Silketørklædet er set på alle. Alt fra ganske almindelige danske kvinder til royale og filmstjerner. Birgitte Bardot bar det i 60’erne, og var i særdeleshed med til at gøre det lille tørklæde populært. Et silketørklæde om halsen, i håret eller på tasken giver dit look et sofistikeret og stilfuldt udtryk.
Tørklæde, Hermés, 1.350 kr. Købes online HER
Foto: PR


Fransk og chic. Brigitte Bardot i Saint Tropez-stil med tørklæde om det lyse hår.
Foto: Mikkel Russel


Den hvide skjorte
Den hvide skjorte går aldrig af mode – det er den ultimative klassiker i garderoben. Den blev født i 1700-tallet som natskjorte, og i 1920’erne blev den hvide skjorte moderne. Den hvide skjorte er perfekt til at understrege personlighed og stil, og den passer til alt og alle.
Skjorte, Totéme, 1.563 kr. Købes online HER
Foto: PR


Det er lang tid siden, Victoria Beckham hoppede rundt med de andre Spice Girls i ultrakorte kjoler. I dag er hendes stil noget mere klassisk, elegant og afslappet.
Foto: Mikkel Russel


Vogue-dronningen Anna Wintour er ikke typen, der eksperimenterer. Hun ved, hvad der klæder hende – som et par klassiske sorte solbriller.
Foto: Mikkel Russel
Stiletten og loaferen
Der findes næppe mere tidløse og sexede accessories end stiletterne, der siden 1952 har været en vigtig del af kvinders look, udtryk og fornemmelse for power. De er absolut et must til garderoben. Derudover er der loaferen, som mest af alt giver referencer til en komfortabel hyttesko med designrødder i England. Denne sko er det klassiske og casual valg til garderoben, og ses ofte med kvaster eller fine metaldekorationer foran.
Stilet, Gianvito Rossi, 4.095 kr. Købes online HER
Loafer, Givenchy, 4.430 kr. Købes online HER
Foto: PR


Læderjakken
Fra filmikoner, punkere og rockere til jagerpiloter og fashionistaer. Læderjakkens kulturelle betydning og rebelske historie i dette århundrede er ikke til at komme udenom, og den er i dag en klassiker i modebilledet.
Læderjakke, Ganni, 4.499 kr. Købes online HER
Foto: PR


Rullekraven
Filmdivaen Greta Garbo var med til at gøre rullekraven populær blandt kvinder, og det cool ved denne klassiker er, at den er stilfuld, underspillet og passer til næsten alt. Den skal købes for sin gode kvalitet, og fordi den kan redde enhver tøjkrise.
Rullekrave, Aiayu, 1.699 kr. Købes online HER
Foto: PR


Greta Garbo med bølgende hår og stilfuld rullekrave.
Foto: Mikkel Russel
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER