TRENDS & STYLING

Sneak peak | Se de nye forårslooks fra Tommy Hilfiger x Gigi

Det amerikanske modebrand Tommy Hilfiger gør det igen - samarbejder med "it"-supermodellen Gigi Hadid om en ny forårskollektion. Tøjet bliver sat til salg samtidig med, at modeshowet bliver vist frem på catwalken for verden over d. 9. februar dansk tid, men IN kan allerede vise dig de første looks nu.

Tommy Hilfiger fortsætter det succesfulde parløb med den amerikanske supermodel Gigi Hadid, der er global ambassadør for Tommy Hilfiger. Hun fik den prestigefyldte titel sidste år, hvor hun i samarbejde med Tommy Hilfiger udgav parfumen 'The Girl' og sidst på året udgav en hel efterårskollektion med både sko og accessories med inspiration i det maritime, sporty og feminine. Denne gang har Tommy Hilfiger og Gigi Hadid skabt en kollektion i Tommy Hilfigers ikoniske farver, der leder tankerne hen på "Summer of Love". Kollektionen hylder den afslappede strandstil i Californien med badges, patches, rugbystriber, florlette kjoler og denim. 

LÆS OGSÅ: Tommy Hilfigers nye designsamarbejde med it-girl Gigi Hadid går online i dag

Den nye kollektion kan shoppes efter den nye "See now, buy now'-, model, hvor samtlige looks kan købes direkte under og efter modeshowet i LA, der løber af stablen den 9. februar dansk tid. Kollektionen vil være mulig at købe i butikker, forhandlere, via sociale medier og live streaming i det øjeblik de bliver vist på catwalken. 

"Gigis ikoniske stil, ægthed og optimistiske holdning gør hende den ultimative Tommy-pige, og hun overrasker og inspirerer altid vores fans med en unik tilgang til mode og livsstil," fortæller Tommy Hilfiger. "Vi elskede at designe den første TommyXGigi-kollektion sammen og Spring '17 giver et nyt twist til vores favoritter. Vi fusionerede elementer fra hendes californiske livsstil med stemningen fra en musikfestival, som rummer det casual og cool look, der hitter i modeverdenen denne sæson."

Læs og se mere om kollektionen Tommy x Gigi på: Tommy.com

Se den nye kollektion i galleriet. 

Tommy x Gigi | Forårskollektion 2017


 
Læs mere om: