TRENDS & STYLING

Stærke kreative kræfter står bag lancering af ny Burberry-taske

Mesterfotograf Mario Testino, modellen Edie Campbell og maleren Luke Edward Hall er alle med i Burberrys lancering af den nye it-taske – The Patchwork. Kun et eksklusivt udvalg er til salg.

Ikke to Patchwork-tasker fra Burberry er ens. Hver taske har sit eget unikke mønster og eget navn – opkaldt efter en britisk by, landsby eller gade.  

Første gang Patchwork-tasken blev vist frem var til Burberrys modeshows i februar, hvor en udvalgt serie af tasker hurtigt blev udsolgt. Netop disse originale tasker udgør fem forskellige illustrationer fra kunstneren Luke Edward Halls hånd. Han bruger forskellige materialer som vandfarve, kridt, oliefarver og acryl, som afspejler det mønstermix, som Patchwork-tasken er lavet i – inspireret af britiske kunstnere og musikere. Et udvalg af Patchwork-tasken bliver nu eksklusivt udbudt igen i efterårskollektionen, hvor Luke Edward Halls tegninger indgår som en del af det visuelle look sammen med fotos taget af fotografen Mario Testino.  

Christopher Bailey, kreativ chef og adm. direktør for Burberry siger:

”Luke er et stort talent og det har været en fornøjelse at samarbejde med ham om vores nye kampagne. Hans smukke illustrationer afspejler sammen med Mario's stærke fotografier den kunstneriske kraft, som kollektionen afspejler.”

LÆS OGSÅ: Italienske Bottega Veneta fylder 50 år

Også mesterfotografen Mario Testino, der lige nu er aktuel i København med en solo-udstilling med hans arbejde for royale og Vogue, er glad for mikset mellem illustrationer og fotos i Burberrys kampagn. På nogle af billederne har Luke Edward Hall malet på baggrunden, så grænserne mellem et maleri og foto bliver ophævet

”Jeg er vild med det sanselige element af tegningerne sammen med fotografierne. I den digitale tidsalder, som vi lever i, tilfører illustrationerne en blødhed og en følelse af noget håndlavet, som giver en intim dimension. Vi flytter os hele tiden i forhold til, hvordan vi kommunikerer – og dette føles som en meget frisk tilgang,” siger Mario Testino.

Modellen på kampagnen for Patchwork-tasken er et kendt ansigt for Burberry og hedder Edie Campbell. For 10 år siden fik hun sin debut netop for dette hæderkronede britiske brand. På den måde går alt op i en højere enhed for Burberry.

LÆS OGSÅ: NYHED | Personificér dine Gucci-køb

 

Læs mere om: