TRENDS & STYLING

Style din pyjamas på 3 forskellige måder

Pyjamastendensen er stadig et finde i modebilledet og hurra for det! IN har stylet pyjamasen på 3 forskellige måder – både til hverdag og fest.

Pyjamastendensen er kommet for at blive og det er vi glade for! For det er nok den mest behagelige tendens, vi længe har set, og hvem ønsker ikke at kunne være fashionabel i løst og behageligt tøj?

Om det er buksen, skjorten eller begge dele af pyjamassættet, du tager på, er helt op til dig. Det du skal huske på, når du styler din pyjamas er, at den bør styles med items, der sammensætter et fuldendt outfit.

LÆS OGSÅ: MODE | Pyjamas-trenden er kommet for at blive

Tænk derfor nøje over, hvordan du sammensætter dit outfit fra top til tå for at undgå et halvfærdigt og sjusket look. Tænk også over de små detaljer, såsom hvilke accessories du sætter til, og om tøjet strøget og ser pænt ud. Eftersom det er løst og behageligt tøj, vi har med at gøre, skal der ikke så forfærdeligt meget til, før looket kan komme til at se en smule dovent og søndags-agtigt ud.

Klik dig igennem galleriet herunder og lad dig inspirere af 3 forskellige måder, du kan style din pyjamas på!

3 forskellige måder, du kan style din pyjamas på

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER