
Tøj- og boligkæden Zara lukker en af sine butikker i Danmark
Når du fremover skal på udkig efter nye pæne duge, kaffekopper og sofapuder, må du ty til onlineshopping, for den populære Zara Home interiørbutik på Købmagergade lukker inden for den nærmste fremtid.
Den spanske modekoncern Inditex - der står bag brands som Zara og Massimo Dutti - lavede noget af en genistreg, da de i 2003 grundlagde Zaras under-interiørbrand Zara Home.
Og glæden var stor, da brandet åbnede sin første (og eneste) danske butik i november 2016.
Siden da har mange jævnligt lagt vejen forbi butikken på Købmagergade i det indre København, men den fornøjelse hører meget start fortiden til.
Den populære interiørbutik, med hjemmefund til highstreet-priser, lukker og slukker nemlig fredag den 12. marts 2021. Det meddeler de via fysiske skilte i københavnerbutikken, der netop har slået dørene op igen efter coronanedlukningen.
Læs også: 9 boligtrends der hitter på Instagram lige nu
Hvad, der så skal ske med Zara Home i Danmark, vides endnu ikke, men mens vi venter - og håber på, de åbner igen - må vi onlineshoppinge HER.
Hvis du i øvrigt ikke allerede er en af Zara Homes 6.7 mio instagramfølgere, kan du finde deres instagramprofil her:
Du kan ændre dit valg her
Er du også vild med kunst og klassisk design så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet inspiration, der med garanti vil give dig nye ideer til din indretning:
Nordisk boheme


Udeliv
Familien har indrettet en rummelig aftenterrasse med spisebord, udekøkken og gasgrill, som du kan gå direkte ud i både fra spisestue og køkken. Klip buske af tuja og buksbom i facon for at skabe en stedsegrøn lævæg, som her. Møblerne er fra Trip Trap/Skagerak og puderne fra Tine K Home.


Husets hall
Den lyse fordelingsgang er også husets hall. Den rummede oprindeligt familiens køkken, der nu er rykket ud i en nyopført tilbygning. Fotostaten af en løve er skabt af Karina Eg. Hun laver tilsvarende på bestilling til private og virksomheder. Se mere på karinaeg.dk.


Luksuriøs boheme
Et mix af polstrede møbler og stringent design er hemmeligheden bag den luksuriøse boheme-stil, som præger Karina Eg og Morten Ibsens hjem. Brug puder, tæpper og kurve til at bløde udtrykket op, men hold det i de kølige farver. Den røgfarvede gulvlampe Ballons er fra Brokis, maleriet er af Nina Sinding, pejsen i sandsten er fra Philip Pejse, og sofabordene er fra Poliform.


Små opsætninger
Brug fade eller bakker til at samle nips, vaser og krukker, og sæt dine bloklys i glas. Det lille sofabord fra Minotti er praktisk og kan trækkes ind over sofaen. Standerlampen er fra Santa and Cole og hedder ’Tripode’.


Designklassikere
Arne Jacobsens Svane-stol i sort læder og lampen fra Bronkis giver sammen med maleriet af Nina Sinding et mørkt spot i det ellers lyse hjem.


Internationalt udtryk
Gå efter store møbler med internationalt udtryk som her, hvor den fem meter lange sofa med plads til hele familien og det kæmpestore spejl præger rummet. Gør stilen nordisk med kunst, nips og danske møbelklassikere. Spejlet er specialfremstillet til familien gennem House CPH. Sofaen er fra House CPH, og standerlamperne Schottlander Mantis er fra CasaShop.


Franske fornemmelser
Et rustikt spisebord, en konsol og en chaiselong for enden af rummet tilfører et fransk tvist til de klassiske Syverstole og den nordiske indretning. Chaiselongen er fra Green Square og har fået nye ben snedkereret med inspiration fra Mooi. Spisebordslampen GT 7 i oversize er fra Santa & Cole og købt hos CasaShop.


Inde og ude smelter sammen
Køkkenet ligger som en tange i haven med lysindfald fra flere sider og udgang til to terrasser. Hvis du vælger et køkken i et landligt look, bløder det op på en stram indretning. Profillåger, gaskomfur og vitrineskabe er også med til at skabe stilen, men Karina Eg og Morten Ibsen har skrællet flere af lågernes profiler af for at undgå 'overromantik'. Køkkenet er fra Enell Køkkener.


Lounge og lækrog
Fra køkkenet er der udgang til en lounge og lækrog med bænk bygget i chaussésten. Hynderne har Karina Eg fået syet hos Hyndeskrædderne i Brønshøj. Lænestolene er fra Cane-line.


Gæsteværelse
Ved at indrette en soveplads i kontoret kan det også fungere som gæsteværelse. Briksen er bygget til rummet og var egentlig en hjørnesofa, men den korte side fungerer nu som bord. Hynden er specialfremstillet hos Hyndeskrædderne i Brønshøj, og lakbakken på bænkebordet er også lavet efter mål.


Udnyt karnappen
Udnyt din karnaps fulde længde eller bredden på et vindue ved at bygge et skrivebord, der integrerer både arbejdsplads, radiatorskjuler og kontoropbevaring som her. Stolen er en klassisk Syver i sort skind med hjul.


Hotelstemning derhjemme
Skab hotelstemning i soveværelset med et tykt sengetæppe og masser af puder i støvede farver, og lad en løber give hygge. Sengetæppet er købt i House CPH, og puderne er fra Finnegan and Me. Lampen i røgfarvet glas er fra Living Goodies. Sengebordet er fundet hos Green Square.


Klassisk stil
Badeværelset er enkelt og holdt i hvidt i husets oprindelige, klassiske stil. Sæt fine toiletsager i samme farve glas og emballage – det giver et eksklusivt udtryk. Armaturet er fra Perrin & Rowe og købt i Lemerand – ligesom husets øvrige armaturer.


Sydlandsk charme
Fyld store kurve med lavendel for at skabe sydlandsk charme og duft. Kurvene til planter er købt hos Living Goodies og hos Kongevejens Planteskole, som også har leveret en stor del af planterne.