
Bolig med italiensk charme
Få inspiration til ægte italiensk boligindretning med plads til historiens vingesus og rå industri.
Den italienske interiørdesigner Pietro Castagna har styr på det med boligindretning, og hans hjem er en smuk kombination af historiske fund og industrielle detaljer. Hans charmerende villa ligger i Pescallo – en lille fiskerby - der ligger på bredden af Comosøen i Italien tæt på Bellagio. Pietro Castagna opdagede byen for 20 år siden, og han blev så betaget af den, at han ofte vender tilbage, og for syv år siden gik han all in og købte et faldefærdigt kloster fra 1600-tallet.
Boligindretning på hellig jord
Efter at kirken havde opgivet bygningen, havde flere fiskerfamilier boet i klosteret. Kun murene og den 80 år gamle vinplante, der stadig snor sig omkring klosteret, fik lov til at stå. Det mørke kloster blev forvandlet til et moderne hjem med store, åbne rum, hvor både lys og luft pludelig fik frit løb. Og om sommeren bliver alle døre og vinduer åbnet, og alle de smukke udeområder udnyttet - på den måde er de også del af den italienske boligindretning.
Læs også: Boligindretning - 15 nye spisestuer
Betongulv og vintagefund
Stilen er bevidst holdt enkel og rå, og på den måde adskiller den sig fra den typiske italienske boligindretning. Som gulve har han for eksempel valgt beton i flere af rummene. Til væggene har han valgt en pudseteknik, der minder om den marokkanske tadelakt med dens delikate, matte udtryk. Begge tilvalg er praktiske og uden for mange dikkedarer. Ligesom resten af hans boligindretning. Få steder titter bygningens forhistorie frem, som fx murværk, der har fået lov til at stå råt hen, og ornamenterne på pejsen i stuen.
Se også: Moderne touch i en italiensk villa
Træ, læder og sten giver en naturlig boligindretning
Som udgangspunkt har Pietro Castagna indrettet med naturlige materialer som træ, læder og sten og kombineret dem med få velvalgte farver. Flere af møblerne er af eget design, hvor nogle minder mest om kunststykker. Dem kombinerer han med gode vintagefund, og det giver et personligt, unikt look. Faktisk er manden mester i at skabe balance mellem et industrielt look og masser af historiske elementer, som han tilfører via bøger, billeder og malerier. Alt med stor betydning for hans liv og boligindretning.
5 genveje til industriel og italiensk boligindretning
- Kombiner hvide sofaer med mørke stueborde. Sort med hvidt. Elegante møbler med rustikke møbler.
- Gentagelser giver ro og signalerer elegance, så gå efter flere ens lamper, spisestuestole og sofaer.
- Lån af historiens finere borgerskab. Indram klassiske portætmalerier af fortidens solide samfundsstøtter i enkle, sorte og moderne rammer, og udstil indbundne bøger af ældre dato.
- Porcelæn med svejfet kant giver sammen med støbejernsgryder og krystalglas et landligt sydeuropæisk udtryk.
-
Blød det elegante udtryk op med rå detaljer som rustikt træ og ubehandlet betongulv.
Kom med indenfor i galleriet her:
Boligindretning med italiensk charme


Boligindretning med italiensk charme
Stefania Giorgi / Living Inside


Hotel-look i soveværelset
Brug en sengekappe som her, stil også fem-seks puder op ad væggen, og hvis muligt så køb eller lav et hovedgærde med en mdf-plade, skum og kraftigt stof. Skal det være luksusudgaven, kan du også bruge velour.
Stefania Giorgi / Living Inside


Rå beton på gulvet
I store rum er det en fordel at bruge gentagelser for at skabe ro. Her har Pietro Castagna fx brugt de samme spisestuestole og de samme lamper. Gulvet har han ladet være ubehandlet for at give det elegante en smule rå kant.
Stefania Giorgi / Living Inside


Pynt med naturmaterialer
Blød det elegante udtryk op med rå elementer som rustikt træ, sten, der er hærdet af vind og vejr, og ubehandlet betongulv.
Stefania Giorgi / Living Inside


Levende ild i stuen
Selv om du ikke har skorsten, kan du sagtens nyde gløderne fra en biopejs. Skab også hygge ved at lade dine bøger ligge fremme i bunker, som Pietro Castagna har gjort det.
Stefania Giorgi / Living Inside


Skab hyggelig og personlig stemning
Små fine fund i form af bøger, billeder, skilte og andet giver personlighed til dit hjem, og dine gæster vil elske at sidde og kigge på dine mange skatte.
Stefania Giorgi / Living Inside


Åbne hylder
Åbne hylder i køkkenet løser både et opbevaringsproblem og gør køkkenet personligt og hyggeligt. Brug hylderne til de smukkeste køkkenting – mix gerne alt fra fade til kunstværker, det kan peppe selv det mest triste køkken op.
Stefania Giorgi / Living Inside


Lad det gro
Vælg klatreplanter til din have, og lad dem vokse vildt op ad mure og rækværk. Det giver en vild og naturlig havestil.
Stefania Giorgi / Living Inside


Indret med kunst
Elsker du kunst, men mangler vægplads? Stil dine billeder i en gulvcollage – det giver en fin og tilfældig galleristil.
Stefania Giorgi / Living Inside


Italienske døre
Det gamle kloster er blevet lyst og indbydende med døre i mange rum, der altid lukker haven og den friske luft ind.
Stefania Giorgi / Living Inside


Gamle bøger
De mange smukke, gamle bøger kommer til deres ret i den enkelte hvide reol i stuen.
Stefania Giorgi / Living Inside


Flere bøger
Selv et soveværelse kan blive mere personligt med gamle bøger, der giver lyst til eftertanke og fordybelse.
Stefania Giorgi / Living Inside


Industrielle lamper
I hele hjemmet er der bevidst valgt enkelte og industrielle lamper, som giver alle rum kant.
Stefania Giorgi / Living Inside


Skab mere plads
Spejle er trendy i øjeblikket, så der er en masse forskellige typer at vælge imellem. Ud over at de er smukke i et rum, så skaber de visuelt mere plads – især i mindre rum, som et badeværelse ofte er.
Stefania Giorgi / Living Inside


Enkelte elementer
Gå efter enkelte elementer og funktionelle ting for at opnå den rolige stemning, og kombinér dem så med naturmaterialer.
Stefania Giorgi / Living Inside