
Boliggalleri: Pasteller og etnisk strejf i Skodsborg
Lyse farver, løse puder og klassisk design går hånd i hånd i villaen i Skodsborg, der er indrettet feminint med etniske toner.
Med udsigt til Øresund og omringet af smukke huse, store træer og en lille gårdhave ligger en 120 m² villa i Skodsborg, som er indrettet med en blanding af varme materialer, lyse pasteller og klassisk design, der tilsammen danner en feminin stil.
Familien har valgt at tilføje etniske træk fx på fliserne i badeværelset, tekstiler både indenfor og udendørs og forskelligt nips.
SE OGSÅ: 7 sommerhuse du kommer i feriestemning af
Hjemmet bærer præg af træ i forskellige sorter lige fra de fritlagte bjælker i stuen til køkkenlågerne, vasken på badeværelset og havemøblerne, og ud over træ er villaen domineret af pastelfarver, især lyserød og lysegrøn, som er brugt afdæmpet i flere rum sammen med enkle, stærkere farveklatter.
Især brugen af løse puder og lette stoffer understreger en sommerlig stemning.
Huset fra 1885 ligger på Skodsborg Strandvej 101 og er lige nu sat til salg, men du kan nå at komme med på besøg. Klik i galleriet herunder og få masser af inspiration.
Boliggalleri: Pasteller og etnisk strejf i Skodsborg
Skodsborg Strandvej 101


Skodsborg Strandvej 101
Udnyt en mellemgang til siddeplads og opbevaring i ét i en indbygget bænk med hynde og puder på.


Skodsborg Strandvej 101
Den hvide villa på Skodsborg Strandvej 101 er netop til salg og blevet stylet, så den kommer til sin ret ude som inde - her med blomster i krukker og liv på altanen.


Skodsborg Strandvej 101
Fritlagte spær giver rustik hygge i stuen. Du kan opnå samme effekt ved at male loftet i en mørkere nuance end væggene. Lysekronen er fra Flos, og spisebordsstolene er Arne Jacobsens 7'ere.


Skodsborg Strandvej 101
Stil din sofa ud i rummet for at give luft i indretningen - så kan den godt bære en stærk farve.


Skodsborg Strandvej 101
Sæt et oliventræ helt op til loftet, og tilfør lange gardiner og skødesløse tekstiler til dine udestue for at give det et sydlandsk præg.
Norrman & Lindhardt, www.norrmanlindhardt.com


Skodsborg Strandvej 101
Et løst køkkenmodul er med til at dele dit køkken og spiseplads op - her et flytbart stålbord.


Skodsborg Strandvej 101
Hele huset blev i 2016 renoveret, og familien valgte et specialbygget køkken fra MIFApladen i massivt træ med et 90 cm gaskomfur fra Bertazzoni.


Skodsborg Strandvej 101
Vælg en "backsplash" på bagvæggen i køkkenet i et andet materiale end dine låger for at give et modspil.


Skodsborg Strandvej 101
Farver i forskellige sarte nunacer binder huset sammen - her er det grønne jalousilåger bag entreen.


Skodsborg Strandvej 101
Pastelfarverne går igen i soveværelset, der er holdt i mintgrøn, rosa og hvid med det sennepsgule sengetæppe som en enkel, klar farveklat med etniske toner.


Skodsborg Strandvej 101
Vælg en støvet, mørk rosa maling, hvis du vil farve væggen lyserød, men ikke gøre værelset for piget.


Skodsborg Strandvej 101
Et kig fra soveværelset ud mod gangen. Pladsen er udnyttet ved endevæggen til både opbevaring og en lille kontorplads.


Skodsborg Strandvej 101
Sæt fine sæber og cremer i samme flasker som et stilleben på et lille bræt eller en marmorplade.


Skodsborg Strandvej 101
En vask oven på bordpladen gør rummet mindre bryggersagtigt og giver desuden et let udtryk.


Skodsborg Strandvej 101
Du behøver ikke et særligt bredt bord for at kunne lave en arbejdsplads, så vælg evt. et mindre tøjskab for at kunne få plads for enden.


Skodsborg Strandvej 101
Sorte vægge i badeværelset giver sammen med håndmalede, marokkanske fliser og trækrukker en etnisk følelse på badeværelset.


Skodsborg Strandvej 101
En sart, rosa farve på væggen er nok til at gøre dit badeværelse topmoderne og kan nemt laves om, hvis du bliver træt af pastelfarver.


Skodsborg Strandvej 101
Fyld din altan med fletmøbler, tæpper og puder i farver som resten af dit hjem for at skabe en sommerlig bohemestemning.


Skodsborg Strandvej 101
Liggestole giver loungestemning og kan desuden bruges som sofa med hejst ryg.


Skodsborg Strandvej 101
Hvis du sætter to stole sammen, fungerer de som sofa, og under et vindue bliver de en forlængelse af hjemmet.


Skodsborg Strandvej 101
Et stort træ kan næsten fungere som en parasol i gårdhaven og er med til at give grønt liv til fliseområdet.


Skodsborg Strandvej 101
Et klapbord er smart, hvis du ofte har gæster, men ikke gider optage pladsen resten af tiden.