
DRØMMEBOLIG | Kig indenfor hos Gwyneth Paltrow
Lys marmor og mørkt træ danner rammerne om skuespilleren og stilikonets newyorker-lejlighed.
Når Gwyneth Paltrow dukker op på den røde løber, er det ofte i ensfarvede kjoler eller buksedragter i enkle snit, løsthængende, glat hår og diskret, men sexet makeup.
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrows ultimative (og sunde) brownieopskrift
Den strømlinede stil med et touch af boheme går igen hjemme i skuespillerindens newyorker-hjem. På hendes egen livsstilshjemmeside, Goop.com, kan man få et kig ind i den luksuriøse lejlighed i bydelen Tribeca.
’En lys, drømmende sky’, lyder omtalen af lejligheden, som er holdt i hvide, beige og brune nuancer og materialer som mørkt træ og gråhvid marmor.
Lejligheden er indrettet af duoen Roman & Williams, som også står bag en række eksklusive natklubber og hoteller i New York og er blandt frontløberne inden for bæredygtig indretning.
Kom med hjem til Oscar-vinder, livsstilguru og mor til to Gwyneth Paltrow i galleriet nedenfor.
Kig indenfor hos Gwyneth Paltrow


Gwyneth Paltrow var selv med til at lægge sig fast på farveskalaen i lejligheden. ’Sart hvid og de lyseste nuance af lavendel, grå, sølv’, forklarer arkitekterne bag.
Foto: Björn Wallander


Køkkenet domineres af store flader i hvid marmor, som på en gang er ’stærkt og sensuelt’.
Foto: Björn Wallander


Vintage-skab med smukke glas.
Foto: Björn Wallander


Indretningsteamet var inspireret af den engelske stil med en hall, da de indrettede hos Gwyneth Paltrow.
Foto: Björn Wallander


Måske har eksmanden, Coldplay-sangeren Chris Martin haft en finger med i spillet her?
Foto: Björn Wallander


Gyngesofaen er lavet af en antik, indisk dør, og Gwyneth Paltrow bruger den til hygge, læsning og afslapning med børnene.
PSST … Hvis du skulle forelske dig hovedkulds i det, du ser, er der gode nyheder. Gwyneth Paltrow har nemlig sat lejligheden til salg efter sin skilsmisse, og nu bor hun og børnene Apple og Moses fast i Los Angeles. Prisen fremgår ikke – men du skal nok have den store tegnebog frem.
Foto: Björn Wallander
Relaterede artikler
LÆS OGSÅ: Torsdags-10’er | Julianne Moore