
Kom indenfor i "Den franske villa"
I en kæmpe 1800-tals villa ved Bordeaux har stuk, høje paneler og en overdådig trappe fået selskab af moderne interiør. Resultatet er fransk landlig charme med et råt parisisk tvist.
Cecilie og Laurent, der tidligere har boet i Paris, bor i denne skønne franske villa, som i dag er et fantastisk hjem med rustikke og dramatiske detaljer.
Det skar i hjertet, da Cecile og Laurent forlod deres elskede Paris for at flytte på landet, men på samme
tid var de fulde af begejstring over det smukke 1800-tals hus, som kun ligger et stenkast fra Bordeaux'
bymidte. Parret, der på det tidspunkt ventede deres tredje barn, havde brug for mere plads og ønskede
sig samtidig en have. Det og mere til fandt de i den historiske villa i Bordeaux.
Da de overtog huset, var det delt op i to lejligheder, så det skulle bringes tilbage til et samlet hjem, og så skulle der selvfølgelig rettes lidt op på tidens tand.
Læs også: Boligindretning: Spansk stenhus på Menorca!
Det var en hårfin balance både at bevare villaens originale karakter og modernisere det samtidig med at skabe et hyggeligt hjem for en familie på fem.
- Vi prøvede på at fremhæve husets originale detaljer uden at lade os diktere af dem," siger Cecile og giver kaminensom eksempel.
- Kaminen var i rokokostil med brune marmorsøjler og stuk, alt for Disneyland til vores stil, så vi skiftede den ud med en mere moderne og stilren kamin, som gjorde atmosfæren i rummet meget lettere," siger hun.
Overalt er villaen indrettet med en blanding af moderne, rå og finurlige møbler for at matche de herskabelige rums mange enestående detaljer.
- Vi har møbleret villaen med arvestykker, vintagefund og nye møbler. Det er næsten blevet en hobby for hele familien at gå på jagt på Bordeaux' loppemarkeder om søndagen. Selv vores yngste går med et par euro op i at finde nye gode fund, siger hun.
Bliv inspireret af denne smukke franske familiebolig i vores galleri!
Læs også: Romantisk køkken tæt på naturen!
Kom indenfor i "Den franske villa"


Her bor Cecile og Laurent, forhenværende parisere, der nu har boet i Bordeaux i syv år, og deres 3 børn Jade, Brune og Leopold på 13, 11 og 5 år.


Cecile og Laurent elsker at lave mad, så da villaen skulle renoveres, valgte de at indrette et spisekøkken med god plads til gæster, hvor der før var spisestue. Det er indrettet i et vellykket miks af industrikøkken og landkøkken. Fx har de valgt at male møbler og skabsdøre sorte, mikse det med råt træbord, industrilampe og stålelementer.


Køkkenelementer og reolen er malet med sort højglansmaling som industrielt modspil til de hvide vægge og den elegante sildebensparket. Og så har de indbyggede skabe på bagvæggen også fået en omgang sort maling. En rigtig nem måde at få køkkenet til at hænge sammen på, selv om skabslågerne er vidt forskellige.


De små kobberforme er ej blot til pynt, men uundværlige, når familien skal bage de berømte små franske kager med rom i, Canelé Bordelais. Meget af familiens køkkentilbehør er i det supertrendy metal kobber. Hvis du går efter det rå landlige look, er loppemarkeder de rigtige steder at gå på jagt efter kobberting. Miks dem fx med glas og råt træ.




Det patinerede spisebord er en gammel dør, som er blevet bejdset og sat på ben, fundet på et loppemarked. Stolene er franske Tolix-caféstole.


I forlængelse af stuen er der en mindre stue, som bl.a. er familiens musikrum. Cecilie har stillet et stort antikt spejl oven på pejsen –og det er den oprindelige – for at få ekstra lys i rummet.


Stuen er familiens samlingssted. De har erstattet en gammel og pompøs pejs med en moderne, stilren model og til gengæld givet los for det herskabelige med to nyfortolkede chesterfieldsofaer. Betrukket med stof er de langt mere feminine end de traditionelle i brunt læder. Sofabordet er vintage, og det har fået et nyt look med et lag voksbehandlet beton. At spille på kontraster som fx elegant glas kontra bastant beton og klassiske sofaer kontra bløde puder i hør og batik, er en let måde at give et rum personlighed på.


Vægge med stuk skal ikke nødvendigvis være hvide. Den blå farve på væggen er klassisk og dramatisk og lader trægulvets lysebrune nuancer træde i karakter. Og så egner den sig godt til at fremelske en stemning af ophøjet hule i husets kombinerede bibliotek og tv-rum.


Der skal være ro og respekt om ny viden, så en buste på pejsen er på sin plads. .


Parrets soveværelse er indrettet i et af husets lyseste rum. Vægge, linned og interiør er holdt i naturnuancer som beige, råhvid og lyst træ. Det er enkelt pyntet med et lyst gevir, som de har fundet i en antikbutik. Sengebord er der ikke noget af, i stedet har de fundet to kufferter af ældre dato, som både fungerer som opbevaring og som aflastningsbord. En god idé.


I husets gæsteværelse har væggene fået en sart lysegrå farve, og indretningen er holdt i hvid og natur med en antik skrivemaskine og en moderne lampe fra Fatboy.


I badeværelset er bord og væg støbt i behandlet beton og delvist malet i en lys blå farve. Råt og feminint på samme tid. Væggen skærmer for brusenichen.




Hallen med den svungne trappe har både plads til hyggekrog og til familiens cykler.


Høje træreoler og et loppefund af en lampe. Der skal så lidt til for at lave et bibliotek.