Kom med ind i en lejlighed på Vesterbro, der er indrettet med kreativ brug af træ og masser af humor, stil og hjerte, og få bolig-inspiration til dit eget hjem.
Fredag, 23. oktober 2015 - 13:36 - Tekst og foto af Klix Kommunikation
Når tingene bliver vendt på hovedet, bliver verden ofte mere interessant. Det er i hvert fald den første tanke, der melder sig, når man besøger Thomas Bille i hans lejlighed på 85 kvadratmeter på Vesterbro i København.
Indretningen er på en måde alt andet end dansk med de lyse trævægge i både køkkenog spisestue og iøjnefaldende lamper, placeret på kreativ vis på væg og i loft. Samtidig oser lejligheden af nordisk minimalisme, rene linjer og dansk design a la 1950’erne – og det er der intet overraskende ved. Thomas Bille er nemlig grafisk designer til hverdag og vant til at bruge sin visuelle sans til at skabe universer, og det fornægter sig da heller ikke i privaten.
– Jeg kender en dygtig tømrer, og han hjælper mig meget. Jeg får tit nogle lidt skøre idéer, og han kan så udføre arbejdet for mig, fortæller Thomas Bille, der skylder et par vennetjenester væk, efter at han for snart to år siden gik i gang med at modernisere lejligheden fra ende til anden.
- Skandinavisk industriel med et tvist af træ – nordisk, lyst og grafisk. Jeg er vild med franske lamper og dansk design fra 50’erne til 60’erne – en kombination af disse, det er min stil!
2. Hvor er dit yndlingssted i lejligheden?
- Spisestuen. Jeg er glad for, at væggen er så fremtrædende. Den hygger, og så giver den mig en længsel efter at sidde i en svensk træhytte eller at være på skiferie – noget, der ikke nødvendigvis er typisk midt i København.
3. Hvad er dit ultimative drømmekøb til lejligheden?
- Børge Mogensens lænestol Jagtstolen i massivt egetræ med cognacfarvet, patineret kernelæder. Den vil jeg meget gerne kunne placere i min stue!
4. Hvad vil man aldrig finde i dit hjem?
- Et arabisk tæppe – det falder lidt uden for min smag.
5. Hvad er dit yndlings-website i forhold til indretning?
- Jeg bruger meget eBay i Frankrig og England. Det er sjovere end at gå ind i Illums Bolighus og Fil de Fer, for her kan du virkelig finde de unikke ting.
Se hele det smukke hjem i galleriet, og få bolig-inspiration til dit eget hjem!
Bolig-inspiration: Lejlighed på 85 kvadratmeter
Her bor:
Thomas Bille, 36 år, arbejder til daglig som grafisk designer hos reklamebureauet O&O.
Hvad:
85 kvadratmeter lejlighed på Vesterbro i København.
Stil:
Masser af lyst træ og DIY-løsninger i en moderne og nordisk stil.
1 / 16
Et lille bord i træ, et par billedrammer og nogle fine bøger – så har du et kreativt hjørne, der nemt kan skifte udseende. Bordet er hjemmelavet, bøjlerne er fra Søstrene Grene, trærammen er fra Just Spotted, og plakaten er også hjemmelavet. Blyantsholderen er fra Bolia, flasken er fra et loppemarked, og knagen er fra Sebastian Berge.
2 / 16
En træstige sat sammen med en rundstok giver en lille ekstra garderobe i soveværelset. Ved siden af garderoben står et stort spejl, som spejler lyset fra altanen. Spejlet er købt i Ikea, og stolen foran er fra den lokale Vesterbro-butik Lokal. Tæppet på stolen er fra Fuss, og plakaten fra Mads Nørgaard.
3 / 16
Under sengen er der lavet plads til opbevaring af sengelinned. Sengen er hjemmebygget. Sengebordet er fra Hay. Lampen er lavet af et bordben, hvor der er boret et hul i og kørt en fatning igennem – fatningen er fra Colors by Copenhagen.
4 / 16
I entréen har Thomas Bille brugt en isoleringsplade til at skjule elmåleren. I pladen har han sat små stålkroge, så det også er muligt at hænge både taske og caps. Isoleringspladen er fra Øbro Træ, og stålkrogene er fra Ikea. Knagerne til venstre er fra Sebastian Berge.
5 / 16
B for Bille! Det store, rustikke B er fundet hos fransk eBay. I stålkurven fra Søstrene Grene har Thomas Bille placeret plakatrør, som på den måde bliver en del af indretningen, samtidig med at det er opbevaring.
6 / 16
Det er de små fund og nips, der tilføjer hjemmet personlighed, så vær ikke bange for at udstille dine fund.
7 / 16
Boligens åbne og sammenhængende fornemmelse understreges af et vue fra stuen ind til spisestuen, hvor den lyse trævæg med det samme fanger øjet. Mange af lejlighedens unikke fund er gjort lige i nærheden – på Vesterbro i København. Fx træstolen fra Lokal på Sønder Boulevard og geviret, som er fra Affär i Skydebanegade
8 / 16
Husk, at duft også er vigtigt for følelsen i hjemmet.
9 / 16
Det lysegrå, malede gulv får møblerne til at stå skarpt, eksempelvis Eames-stolen, sofaen fra Hay og bordet fra BoConcept.
10 / 16
Træhylden i stuen giver plads til detaljer i lyst træ, papir og glas. Den store kalender er fundet i en designbutik i Amsterdam, der hedder Misc-Store, glaskaraflen er fra Seletti Interior Lab, clipboardet er fra Ferm Living og det fine, gamle træskilt har Thomas købt i Quriosa. Den hængende hylde er fra Frama.
11 / 16
Brug en stabel magasiner som opsats til en plante – en både anderledes, kunstnerisk og ikke mindst prisvenlig fornyelse af indretningen. Lysestagerne på bordet er fra DANSK Made for Rooms, og det sorte kranium er fra Normann Copenhagen.
12 / 16
Køkkenet er småt, men praktisk indrettet og med rigtig mange fine detaljer.
13 / 16
Lad dine yndlingsting stå for udsmykningen. Kogebogen fra Kinfolk har fået selskab af en kaktus fra Ikea samt fine skærebrætter fra Hay, Skjalm P. og Designdelicatessen.
14 / 16
I køkkenet har Thomas Bille sat en OSB-plade op. Den er fortsat som beklædning i indhakket, der fungerer som reol. Rustikt og moderne, og så giver det rummet varme. OSB-pladerne er fundet hos Silvan og er limet og skruet ind i væggen.