Når to designere overtager en villalejlighed i Vanløse, sker der smukke ting med indretningen. Kom med indenfor og se selv...
Onsdag, 6. januar 2016 - 13:38 - af GlottiPress og Pia Olsen, Living Stories / Stylist: Elisabeth Kruse / Foto: Birgitta Drejer
Parret Karina Mencke og Marcus Vagnby ejer designbrandet Shaping your day, og indretningen af deres 200 kvadratmeter store villalejlighed i en patriciervilla fra 1920’erne vidner om et hjem, hvor de stilmæssige grænser på én gang er overtrådt og nøje respekteret. Stilen balancerer mellem rustik og strømlinet minimalisme, hvor der er plads til, at fantasien kan få frit spil. Gerne af eget design.
– Det er især, når vi møder ting, der ikke fungerer ideelt, at vi udvikler en ny idé. Vores hjem og egne behov for møbler og produkter er en uendelig kilde til inspiration, fortæller Karina Mencke.
Parret er oftest sammen om at udvikle nye produkter, men Marcus Vagnby er stærk på de innovative, tekniske løsninger. Det er noget i generne. Han kommer fra en familie, hvor det
visuelle udtryk er en naturlig del af hverdagen, og hans farfar var arkitekten og plakatkunstneren Viggo Vagnby, blandt andet kendt for sin Wonderful Copenhagen-plakat af andemor, der får lov at passere gaden af en venlig betjent. Og Marcus Vagnby – ja, han har for eksempel løst ét af vor tids største indretningsproblemer. Nemlig den sorte fladskærm, der bare fylder op visuelt i et rum med sin sorte firkant.
– Vi var begge irriterede over den store, sorte fjernsynsflade i stuen, der ikke pyntede og optog plads, hvor der kunne hænge et maleri. En dag kombinerede vi tankerne og byggede en prototype. Nu er tv’et gemt bag et stort maleri og giver samtidig plads til dvd'er, fjernbetjeninger og andet, man gerne vil gemme væk. Vi er i gang med at sætte det nye skab i produktion, både som tv-løsning, bar eller bogreol med en speciel front, fortæller Marcus Vagnby.
Se hele den kreative villalejlighed her...
Kreativ villalejlighed
Her bor...
Karina Mencke, 37 år, designer og Marcus Vagnby, 34 år, designer sammen med deres datter Nikka.
Hvad...
I en 200 kvadratmeter villalejlighed i en patriciervilla fra slutningen af 1920'erne.
Hvor...
Vanløse.
Stil
Moderne og stilrent med unikke løsninger.
1 / 15
Frem med redskaberne
Det er en af de helt stor trends at hænge sine redskaber frem på væggen eller i et stativ under loftet. Forståeligt. Det giver hygge og charme til dit køkken. Så frem med sagerne. Ophæng som dette fås lignende i Ikea. Du kan også lave et selv af en stang i rustfrit stål. Stolen er fra ShapingYourDay. Blyantstegningen er af Trampedach, mens arkitekttegningen er lavet af Marcus Vagnbys farfar, Viggo
Vagnby, over Skiveren Camping. Skiltet Pride,stammer fra en færge, parret overvejede at købe på et tidspunkt. Uret på væggen er designet af parret selv.
2 / 15
Kunst i køkkenet
Har du som parret her et hvidt køkken, så tilføj mere personlighed og farve med kunst på væggene. Det hvide, enkle køkken er fra Unoform, værket, Fleshy Sleeve, er lavet af Karina Mencke. Barstolen i sortmalet bøg med sort læder er fra ShapingYourDay.
3 / 15
Mere kunst
Blyantstegningen er af Trampedach, mens arkitekttegningen er lavet af Marcus Vagnbys farfar, Viggo Vagnby, over Skiveren Camping. Skiltet Pride,stammer fra en færge, parret overvejede at købe på et tidspunkt. Uret på væggen er designet af parret selv.
4 / 15
Kig i barskabet
I barskabet er de antikke krystalglas og nyproducerede Nachtmannwhiskyglas lige ved hånden.
5 / 15
DIY lysinstallation
Hæng tre ens pendler forskudt, og lav din egen lysinstallation hen over spisebordet. Pendellamperne er fra Karina Mencke og Marcus Vagnbys eget designfirma shapingyourday.com. Det samme gælder spisebordet i egetræsfiner, bænken og spisestuestolene fra serien Viggo.
6 / 15
Opfindsomhed i børneværelset
I børneværelset har datteren fået et lyst rum med venlige farver, en klassisk dansk børneseng og anderledes pynt...
7 / 15
Kufferter og fund
Gamle rejsekufferter er brugt som bord/opbevaring, og på væggene er der bogkasser med anderledes fund og arvestykker.
8 / 15
Flere kufferter
I soveværelset er der igen brugt kufferter - denne gang som natbord. Det giver et strejf af vintage og nostalgi. To eller tre i forskellige størrelser fungerer bedst. Kufferterne her er fundet på et loppemarked. Lampen er en prototype af parrets Via-lampe.
9 / 15
Vigtigt sengetæppe
Vælg sengetæppe med omhu, da tæppets farve fylder visuelt meget i rummet. Her har parret valgt en dybblå velourserie i tæppe og puder fra Broste Copenhagen. Der strømmer lys ind fra begge vinduer, og parret har derfor valgt mørklægningsgardiner fra Ikea. Natbordet er antikt og loppefund. Lampen på natbordet er arvet.
10 / 15
Natur som kunstværk
Saml som parret her store stykker drivtømmer, og læg dem som skulpturer i dit hjem. Skulpturen på bænken er en abstraheret detalje af et hønsenæb, skabt af Karina Mencke. Den russiske samovar er et arvestykke fra Marcus Vangbys farmor, der i sin tid fik den fragtet hjem fra Rusland. Bag kunstværkerne gemmer sig opbevaringsplads til fx barskab.
11 / 15
Hjemmebygget luksus
Lav dit eget sofabord som parret her. De har fundet et stort stykke drivtømmer på en ferie i Skagen. Glaspladen i 15 mm hærdet glas er tegnet i en passende form og skåret til. Pendlen er fra ShapingYourDay. Skænken har parret selv bygget med kobberplade og kobbergreb, samt to døre og to højttalerfronter, betrukket med Armani-beklædningsstof.
12 / 15
Prikken over i'et
Som prikken over i'et har parret selvfølgelig en smuk pejs, der spreder hygge året rundt og varme om vinteren.