
Lejlighed
Boliggalleri: Når huset bliver skiftet ud med en herskabslejlighed
Man kan sagtens genopfinde sig selv og sin boligstil, når børnene forlader hjemmet! Se bare, hvad der sker, når det store, tomme hus bliver skiftet ud med en herskabslejlighed på Frederiksberg ...
Onsdag, 23. marts 2016 - 9:49 - af Christine Agertoft
Ib og Nete Friis Borups yngste datter var dårligt fløjet fra reden, før parret gik i gang med at lede efter en lejlighed i Indre by i København. De boede i Dragør i en villa med have tæt på skov og vand, men drømmen om at bo i lejlighed i byen havde altid luret under overfladen.
Psst! Se også: Sådan indretter du med rejseminder og loppefund
Savner hverken skov eller strand
Lige så ivrige parret var for at finde deres nye drømmehjem, lige så svært var det at finde en lejlighed, der levede op til forventningerne. Lige indtil et vennepar foreslog Ib og Nete Friis Borup at lede i deres nabolag på Frederiksberg. Og der var den.
– Vi forelskede os begge i denne lejlighed, lige fra vi så den første gang. Nok var der en lille balkon, men der var et stort åbent køkken-alrum, et rigtig godt flow gennem rummene og en lys stue med store sydvestvendte vinduer. Vi kalder stuen for vores udestue, fordi vi har udsigt til en smuk allé med grønne træer, så langt øjet rækker. Om sommeren åbner vi dørene ud til den lille balkon, som vi elsker at sidde på og følge med i det travle byliv. Vi savner hverken skov eller strand, fordi vi er så glade for at bo her, fortæller de.
Reklameskilte og rejsefund
Da parret flyttede ind, indså de, at der måtte et stilskift til, for at indretningen ikke blev for gammeldags i herskabslejligheden fra 1895. Krystallysekronen og de gustavianske møbler blev skiftet ud med mere moderne elementer, som fx spisebordsstolene Loop fra italienske Infiniti.
– Skiftet til Frederiksberg fik os til at ryste posen. Vi har indført flere moderne ting og flere farverige og humoristiske indslag. Men vi har også tænkt meget over, at lejligheden er smuk i sig selv og skal have lov at komme til sin ret med alle sine indsnit, skæve vinkler og detaljerede stuk, fortæller Nete Friis Borup. Hun og Ib Borup bidrager begge til indretningen. Han går som regel efter de større ting til boligen som møbler og lamper, mens hun især samler på de små ting.
– Jeg elsker at samle på ting fra livet. Fra rejser vi har været på, fra loppemarkeder i Sverige og fra tidligere produktioner på jobbet. Vi har efterhånden fået samlet mange gamle reklameskilte sammen. Som grafikere er vi nok begge en smule arbejdsskadede.
Kom med ind i boligen her ...
Når børnene flytter hjemmefra


Om boligen
HER BOR
Ib Borup & Nete Friis Borup, begge arbejder som Art Director på et reklamebureau.
HVAD
188 m² kvadratmeter herskabslejlighed fra 1895 på Frederiksberg.
STIL
Klassisk med rustikke og antikke detaljer og referancer til både øst og vest.
Foto: Tia Borgsmidt
1 / 14


Billedskøn indgang
Indgangen til Ib og Nete Friis Borups lejlighed er et postkort værdigt, med sin fine afsyrede dør under stukportalen og matterede glasruder og svungne dørhammer.
Foto: Tia Borgsmidt
2 / 14


Fokus på opbevaring
Det store åbne køkkenrum midt i lejligheden, der også er hjemmets hjerte, er blevet opgraderet med masser af opbevaringsplads. Køkkenelementerne er fra Kvänum Køkkenet.
Foto: Tia Borgsmidt
3 / 14


De elegante detaljer
Det er de fine, naturlige detaljer, der skaber den skønne stemning i køkkenet. Fx det rustikke skærebræt. Find det her!
Foto: Tia Borgsmidt
4 / 14


Leg med farver
Et tæppe under spisebordet kan sagtens bære flere farver – og det er nemt at skifte ud, hvis du bliver træt af farverne. Spisebordsstolene Loop er designet af Claus Breinholt for Infiniti. Det mønstrede tæppe er fra Lauritz.
Foto: Tia Borgsmidt
5 / 14


Et lille stykke fortid
Udsigten til havet ud for Dragør er skiftet ud med udsigten til livlige Gl. Kongevej, men lidt strand har sneget sig med indendøre på det gamle træfad, der har tjent som slagterfad for flere årtier siden. Det er fundet i en antikvitetsforretning.
Foto: Tia Borgsmidt
6 / 14


Råt og gråt møder feminine elementer
Det skaber ro at holde stuen i afdæmpede farver, og at blande feminine elementer med maskuline, som her med fx hvid, udskåret radiatorskjuler overfor den stramme, grå stofsofa. Og så er det superhot at bryde det enkle med et gult element som det gamle reklameskilt.
Foto: Tia Borgsmidt
7 / 14


Specialbygget bogreol
Den indbyggede reol har Ib og Nete fået lavet specielt til lejligheden, men den ser næsten ud som om, den altid har været der.
Foto: Tia Borgsmidt
8 / 14


Den grønne prik over i'et
Grønne planter er et must især for Nete Friis Borup, der holder af sukkulenter, orkideer og andre planter, som hun planter i patinerede potter og indretter med i forskellige stilleben. Her på et gammelt konsolbord med net i siderne. Bordet har hun fået foræret af en kollega. Hvis du er lidt heldig og holder øje, kan du finde ét på genbrug, eller du kan finde et nyt konsolbord her!
Foto: Tia Borgsmidt
9 / 14


Personligt badeværelse
Gør et enkelt badeværelse hyggeligere og mere personligt med nips og billeder. En lille magnettavle gør det nemt at skifte ud efter humør, mens krukker og spejle bidrager med en lidt eksotisk stemning.
Foto: Tia Borgsmidt
10 / 14


Farve på væggene
I kontoret indtager den store reklameplakat en central plads og understreger, hvor meget parret holder af den grafiske kunst.
Foto: Tia Borgsmidt
11 / 14


Altid sommer i soveværelset
Hvide, grå og beige nuancer giver en afdæmpet feminin stil i soveværelset. Gulvet, der er malet lysegråt skaber sommerlig stemning til rummet hele året. Hesten er et loppefund, og sengetæppet er fra Fabric Copenhagen. Tip! Find sengetæppe i vasket hør her!
Foto: Tia Borgsmidt
12 / 14


Højglans kontra rustik
Et miks af nyt og gammelt går igen i lejligheden som her, hvor Kartell-lamperne i sort højglans hænger over det rustikke, der er lavet af gamle indiske jernbanesveller. Det antikke vitrineskab er et arvestykke
Foto: Tia Borgsmidt
13 / 14
Relaterede artikler
Læs mere om: