
Boliggalleri: Sofie Aggers sorte paradis på Frederiksberg
Sofie Munthe Aggers lejlighed emmer af international karakter. Her kan du blive inspireret af, hvordan du kan indrette med farven sort og industrielle elementer.
Sofie Munthe Agger inviterer os indenfor i sin lejlighed på Frederiksberg. En lejlighed, der bærer præg af udlandseventyr og ægte Newyorker-vibes.
Familien er vendt tilbage til Danmark efter flere år i udlandet og har indrettet sig i en hyggelig baggård med have på Frederiksberg. Omgivet af charmerende Værnedamsvej og legende børnestemmer fra den franske skolegård som naboer. Lejligheden på 180 kvadratmeter er total renoveret, men de charmerende detaljer fra baghuset er bevaret.
- Vi faldt for lejligheden i baggården, fordi det er et sted, hvor vi kan trække os tilbage og samle familien. Efter en travl tid i udlandet påskønner vi den ro, som vores hjem i Danmark nu giver os, siger hun.
Inspiration til indretningen
Perlen i baggården er inspireret af udlandet og eventyrene som Sofie og hendes familie har været på. I lejligheden er der tilføjet et industrielt touch med en vinduesvæg, som også bringer lyset ind i rummene. Stilen er international og industriel med elementer af den danske hygge. Midt i det industrielle look er der elementer af lækre træsorter, som bryder den sorte tråd.
Se også: Pernilles toetagers lejlighed på Frederiksberg
Newyorker-stilen
Sofie har valgt at male den ene endevæg sort for at give rummet karakter, og den virker samtidig som camouflage for tv-skærmen, der nærmest gå i ét med væggen. Lejligheden er indrettet med klassiske møbler, hvor de små elementer taler og giver rummene og lejligheden personlig.
Inspireret af New Yorker-stilen? Se, hvordan du kan få det industrielle look her!
Et internationalt hjem på Frederiksberg
Gå på opdagelse og lad dig inspirere af Sofies udlands lejlighed.
New Yorker loft


Indret med klassiske møbler og udskift de små ting, når der er brug for forandring. Fx. kan en tynd reol være en anderledes måde at lave en vægudsmykning på med magasiner, billeder og bøger.


Mal enden væggen i en anden farve for at give rummet karakter og personlighed. Farven som er brugt her hedder Pure&Original Slate Grey.


Tilføj en skillevæg i glas for et industrielt touch. Væggen tilfører samtidig følelsen af et ekstra rum og lader solen luften komme ind i hjemmet.


Tag brug af et plankebord for at give det lille ekstra skandinaviske touch. For at gøre bordet ekstra minimalistisk og personligt kan du som Sofie male det.


Kombinér hvide klinker med sort armatur for at gøre udtrykket enkelt og grafisk. Det bryder den sorte tråd og giver en lækker kontrast.


Indret dit soveværelse enkelt som her. Det luftige og enkle look er stilrent og derfor forstyrrer det ikke din nattesøvn, og det ser samtidig lækkert ud.


Indret med gulvklinker i plus-size. Det giver en særlig ro i rummet og skriger ægte newyorker-loft.


Hold dig til rolige farver og minimalistisk indretning på badeværelset og lad det lækre interiør tale. Små charmerende sæbedispensere og planter virker som skulpturelle elementer.