
Hanne Bloch | Designerens fornemmelse for fund
Det er ikke sjovt at indrette sig med nøjagtigt det samme som naboen. Det mener designeren Hanne Bloch, der har møbleret sin lyse, højloftede herskabslejlighed med følelserne forrest – og en særlig sans for at gøre de sjældne fund, som ingen andre havde blik for, før de stod i hendes stue.
Hanne Bloch
Designer Hanne Bloch har siden 2008 har drevet firmaet af samme navn, der producerer eksklusiv bademode. Se mere på Hanne-bloch.com
Hendes hjem er en gammel, klassisk herskabslejlighed på 165 kvm i det indre København i en sidegade til Nyhavn. Se galleriet med billeder af Hanne Blochs bolig nederst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Christina Meyer | Hjernen bag 'Meyers' indretning
Et klassisk valg
Det kalder designeren Hanne Bloch sin beslutning om at skifte en klassisk funkisvilla på Frederiksberg ud med en 165 kvadratmeter højloftet herskabslejlighed i hjertet af København, kun et par gader fra Charlottenborg, Skuespilhuset og Det Kongelige Teaters gamle scene.
– Mine to børn var flyttet hjemmefra, så jeg havde ikke længere brug for pladsen og orkede ikke at holde hus og have, men havde lyst til at flytte ind i en lejlighed, hvor det hele var nemt at gå til, og hvor alt passede til de behov, jeg har i mit liv lige nu. Her er jeg omgivet af fantastisk arkitektur, er i nærheden af vandet og kan nyde, at København er så utroligt smuk en by.
Hanne Bloch, har indrettet sin lejlighed i et behersket miks af rolige naturtoner og materialer som hessian, blødt læder, forkullet træ og nøgne bambus-stokke. Møblerne er et miks af unika, som hun har samlet, siden hun var ganske ung, og nye, hvor rummene krævede det.
Se galleriet med flere billeder af Hanne Blochs bolig nederst i artiklen.
– Jeg har fundet mange af mine ting på rejser eller hos små, underlige antikvitetshandlere, hvor der stod noget gemt i bagbutikken, som ingen andre ville have. Jeg gider ikke have det, alle andre har – det er alt for forudsigeligt, siger designeren og peger på et spinkelt bakkebord i messing og en række spisestuestole, der er fundet antikvarisk i USA.
– De er lavet af en ukendt 1950’er-designer, der især arbejdede i hessian, fortæller Hanne Bloch, der som designer er vant til at udfordre form, farver og overflader.
– Jeg har vel et øje for det gennem mit job, men vælger som oftest med følelserne. Jeg kan sjældent forklare mine valg med andet, end at det ‘bare var rigtigt’. Nogle gange rækker sproget ikke til at forklare det, man helst skal mærke med resten af sine sanser, siger hun.
Se galleriet med flere billeder af Hanne Blochs bolig nederst i artiklen.
Æstetik fremfor funktion
Også den brede, grønne lædersofa i stuen var et af den slags intuitive valg, som mange siden har misundt hende. Den fandt Hanne Bloch på en auktion til foræringspris, fordi ‘den var så mærkelig, at ingen andre ville have den’.
Andre af lejlighedens møbler er prototyper lavet af designerkolleger i møbelbranchen eller taget med hjem efter mange år i Italien, hvor Hanne Bloch arbejdede som designer i modehuset Missoni. Fælles for dem alle er også, at funktionen træder i anden række, hvis æstetikken føles rigtig.
– Jeg kan godt leve med, at noget er håbløst ufunktionelt, hvis det er smukt at se på. Til gengæld er jeg ikke ‘den nipsede type’, der har en masse små dimser kun til pynt. Jeg ser hellere skønheden i de store linjer.
Se flere billeder af Hanne Blochs bolig her i galleriet:
Bolig | Hanne Bloch


Hanne Blochs arbejdsværelse er et paradis for en kreativ sjæl. Der er æsker med knapper, stofprøver og ruller med kostbart silkegarn – og masser af opbevaringsplads i det brede skuffemøbel langs bagvæggen.
Som andre steder i lejligheden har hun valgt at lade design i oversize få plads, som f.eks. Arco-lampen, der er designet af Achille & Pier Giacomo Castiglioni for Flos.
Foto: Mikkel Tjellesen


Er køkkenelementerne hvide, kan du udfordre det kliniske udtryk med rustikke møbler og grov keramik, ligesom Hanne Bloch har gjort det her. Det store oliemaleri på bagvæggen er skabt af kunstneren Kresten Havgaard.
Foto: Mikkel Tjellesen


Et skulpturelt stilleben i vindueskarmen bidrager til at give lejligheden sin særlige feminine stemning. Lampen stammer fra en gammel svensk lampefabrik, mens marmoræggene er arvestykker fra Hannes mor.
Foto: Mikkel Tjellesen


Portrættet er skabt af Hanne Blochs 22-årige datter, Olivia. Den grønne lædersofa er et heldigt auktionsfund, glasbordet med messingkanter er fundet på netauktion hos Lauritz.com, og vasen er fra en antikvitetsbutik. Lænestolen er et vintagefund fra den amerikanske by York, mens væglampen er en klassiker af Serge Mouille.
Foto: Mikkel Tjellesen


Spisestuen er møbleret med et langt glasbord designet af italienske S+M. Stolene omkring bordet ligner Eames’ glasfiberskaller, men er en sjælden amerikansk model i hessian af en ukendt designer, mens lampen er formgivet af Serge Mouille i 1950’erne.
Den smukke stregtegning er af Hannes søster Lone Bloch, mens den lille samling brune cigarkasser stablet i vindueskarmen er arvet og fundet antikvarisk.
Foto: Mikkel Tjellesen


Foto: Mikkel Tjellesen


Designer Hanne Bloch, som siden 2008 har drevet firmaet af samme navn, der producerer eksklusiv bademode. Se mere på Hanne-bloch.com
Foto: Mikkel Tjellesen


Foto: Mikkel Tjellesen


Hanne har valgt at holde sig til beherskede farver som hvid, grå og sort med enkelte organiske indslag af beige og brun. Sengens tekstiler er fra Karmameju og Hanne Blochs home-kollektion, mens standerlampen er fra hendes barndomshjem.
Foto: Mikkel Tjellesen


Hanne Bloch bruger ofte silke, strikkede overflader, smalle bånd og detaljer som perler og pom-ponner i sine kollektioner. Æsken med duftende kul er fra den københavnske butik Oliver Gustav.
Foto: Mikkel Tjellesen


Foto: Mikkel Tjellesen


Den spinkle lampe, der sættes direkte på væggen i stikkontakten, er en prototype formgivet af Zeus i Milano.
Foto: Mikkel Tjellesen


Foto: Mikkel Tjellesen
Relaterede artikler
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER