3 Henning Koppel-designs, du skal kende

Som søn af en af Politikens store redaktører, Valdemar Koppel, kom Henning Koppel ud af en velstående kulturradikal familie. Men den borgerlige tilværelse tiltalte ham ikke, og som ung afviste han at tage en såkaldt ’solid uddannelse’. I stedet valgte Henning Koppel kunstnervejen og blev i 1937 optaget på Kunstakademiets billedhuggerlinje. Livet som kunstner kolliderede ofte med familiens forventninger. Henning Koppel var en rod og på Kunstakademiet ofte i opposition til underviserne.

Emalje-succes

Da tyske tropper besatte Danmark i 1940, fik hans jødiske baggrund imidlertid konsekvenser, og hans familie blev nødt til at flygte til Sverige 2. oktober 1943, og til at begynde med levede familien af hans småjobs som skulptør og af salg af akvareller. Situationen tvang Henning Koppel til at være kreativ, og det var her, han fandt ud af, at kunstindustri lønnede sig bedre end kunst. Det lykkedes ham at skabe opsigt med nogle emaljerede smykker fremstillet hos designfirmaet Svenskt Tenn, og disse smykker vakte interesse hos en af dansk kunstindustris store skikkelser, Anders Hostrup Pedersen. Han var fortaler for fornyelse i branchen, og som direktør for Georg Jensens Sølvsmedie, og de to aftalte at mødes efter krigen.

Anders Hostrup Pedersen var overbevist om Koppels talent, og efter et par prøveopgaver ansatte han i 1949 den unge kunstner på fast kontrakt. Georg Jensens Sølvsmedie havde i høj grad brug for fornyelse. På trods af et ry som en af verdens førende sølvsmedjer dominerede grundlæggerens skønvirkestil stadig virksomhedens produkter. Vindruer og blomster var ikke rigtig Henning Koppels kop te - han hældede mere til modernistiske stiliseringer. Heldigvis fik han frie hænder til at designe en række nye smykke- og korpusserier.

LÆS OGSÅ: Dansk designs 25 bedste lamper

Fremskridtets smykker

Det nye smykkedesign blev modtaget med stor interesse af pressen og blev kaldt ’fremskridt’, og i 1951 modtog han en guldmedalje ved Triannalen i Milano for en sølvskål, og han modtog Lunningprisen i 1953. Han udtalte på et tidspunkt, at han var ligeglad med funktion og betragtede sine arbejder som kunstværker: »Jeg er dødtræt af alt det funktionalisme-sludder. Det brugsrigtige er ikke hovedformålet, når man laver sådan et fad. Hvis De har lyst til at spise torsk, kan De sikkert finde et andet sted at lægge den,« sagde han
f.eks. om sit fiskefad fra 1954. Et udsagn, som var dybt provokerende i 1950’erne, hvor funktionalismen gennemsyrede alle grene af dansk design.

På opdagelsesrejse

I 1961 blev Koppel af Bing & Grøndahl inviteret till at designe et kaffe- og teservice. Udviklingsarbejdet strakte sig over flere år, og servicet blev løbende udbygget til også at omfatte et helt spisestel.

»Man har altid mulighed for at gøre en ting smuk, selvom den er funktionel, det er et spørgsmål om at holde ud,« sagde Koppel om arbejdet med porcelæn.

For hvert nyt materiale, han kastede sig over, var det en opdagelsesrejse i egenskaber og muligheder. I 1958 designede han glasskåle for Kastrup Glasværk, i 1960 tegnede han en serie af skåle i melamin for designkøbmanden Torben Ørskov. Forsøgene hos andre designvirksomheder var afstikkere, for han blev hos Georg Jensen indtil sin alt for tidlige død i 1981. Her havde han mulighed for at eksperimentere og skabe virksomhedens ’flagskibe’ i sit yndlingsmateriale sølv.

Her får du tre eksempler på Henning Ørskovs alsidige design.

KORPUSSØLV

Nummer 992 eller ’Den gravide and’, som Henning Koppel kaldte denne kande. Måske hans kendteste design. Kanden bliver stadig produceret, men eksemplaret her er fra Danam Antik og koster 120.000 kr.

MELAMIN

Henning Koppel blev som en del af designmiljøet i København inviteret til at designe andre produkter, end han var vant til hos Georg Jensen. Det er Torben Ørskovs serie af melaminskåle et godt eksempel på. Melamin var et udbredt materiale til fremstilling af køkkenredskaber, men Ørskov ønskede et smartere design. En udfordring, Henning Koppel ikke kunne sige nej til. Skålene produceres stadig af Torben Ørskov & Co., men disse er fundet hos marskandisere for 50-150 kr.

PORCELÆN

Oprindeligt var Henning Koppels stel tænkt i hvidt, men han skabte et blåt motiv, som delene også kunne fås med, og som blev kaldt 'Blå Koppel'. Kaffekande, 2.500 kr., mens de andre dele ligger mellem 125 og 200 kr. hos Danam Antik.