
Acton Bjørn - Design-pionér i plastik og metal
Manden bag den første industrielle tegnestue i Skandinavien, der blandt andet lancerede Margretheskålen, var dansk. Alligevel kender de færreste navnet på Acton Bjørn, der sammen med svenskeren Sigvard Bernadotte satte nye standarder for design i 1950'erne og fremefter.
Selvom det ikke var en ny opfindelse, var tanken om at bruge plastik som materiale inden for seriøst design en tendens, der var flere årtier om at slå igennem for alvor. Omkring 1950 blev der udgivet et tidsskrift, der blot hed 'Plastic', som havde det nye materiales mange anvendelsesmuligheder som omdrejningspunkt. En af bidragyderne til bladet var den danske formgiver Acton Bjørn. Han er om nogen manden, der indførte industrielt design i Danmark, og han havde en stor indflydelse på udbredelsen af metal og plast i designverdenen. I dag er meget af hans arbejde blevet til klassiske designikoner, uanset om det drejer sig om radioer eller køkkenskåle.
Den første kærlighed
Acton Bjørn var søn af en malermester fra København. Ligesom mange andre indenfor arkitektbranchen i den første halvdel af det 20. århundrede valgte han at tage både en praktisk og en boglig uddannelse. Først blev han tømrer, siden blev han arkitekt, og de første mange år på arbejdsmarkedet brugte han på at få en klassisk arkitektkarriere op at stå. Huse var Acton Bjørns første kærlighed, siden skulle der komme andre. Acton Bjørn projekterede forskellige byggeprojekter og var selv med på andres, blandt andet var han i slutningen af 1930'erne en overgang ansat hos Vilhelm Lauritzen og var dermed med til at opføre Radiohuset på Rosenørns Allé, som er et af de store funktionalistiske bygningsværker i dansk arkitekturhistorie. Før det havde han været med til at lave Blidah Park i Hellerup, der hører til den samme arkitekturstil. Skiftet væk fra arbejdet med at tegne og bygge huse kom med det nye årti, da han under krigen giftede sig med sin første hustru, Malene Bjørn.
Inden Acton Bjørn skiftede over til industrielt design, formgav han denne stol i skind og teaktræ. Stolen blev fremstillet hos snedkermester Willy Beck. Stolen her blev solgt for 15.000 kr. på auktion.
Acton Bjørn tegnede også selv radioer til B&O, her Beolit 500 fra 1965.
Læs også: Dansk designs 25 bedste lamper
Hunbjørnens indflydelse
Acton og Malene Bjørn giftede sig i 1942, og samtidig startede de også et partnerskab, hvor de fra et fælles kontor i Nyhavn 65 i København begyndte at lave kunsthåndværk. Indtil da havde Acton Bjørn beskæftiget sig med byggearbejder som arkitekt, men nu kastede han sig i stedet over designopgaver, der omfattede tapet- og møbeldesign, uden tvivl inspireret af sin hustru. Malene Bjørn var selv uddannet indretningsdesigner. Efter krigen blev hun i to år fra 1945-47 hyret til at indrette flyvemaskiner for SAS, og også denne opgave fik enorm indflydelse på hendes mands karriere. I 1947 tog Acton Bjørn til Seattle i USA, hvor han i et par måneder var ansat til at medvirke i fruens arbejde med at indrette to Boeing-fly, som SAS havde købt. Her fik han også indblik i, hvordan amerikansk industrielt design blev til. Det var en viden, der via Acton Bjørn skulle komme til at ændre dansk og skandinavisk designhistorie for evigt. Malene og Acton Bjørn gik fra hinanden kort tid efter, men den nyerhvervede viden om design tog han med sig over i et nyt partnerskab, denne gang med en adelig svensker.
Acton og Malene Bjørn fik ingen børn sammen, men de nåede at tegne et par børnetapeter i fællesskab, her 'Safari' fra 1945. Vibeke Andersson Møller: ”Danske Kunstnertapeter 1930-1965”, Forlaget Rhodos. Foto: © Ruben Blædel
Bernadotte & Bjørn
De fleste har hørt om svenske grev Sigvard Bernadotte. Han var kongeligt født og onkel til dronning Margrethe. Sammen med ham dannede Acton Bjørn det, der i 1949 ikke bare var Danmarks, men hele Skandinaviens første industrielle tegnestue efter amerikansk forbillede 'Bernadotte & Bjørn Industridesign A/S'. Dengang omtalte de sig selv som 'formtegnere', i dag er det udtrykket 'industrielle designere', man bruger om dem. Deres indflydelse på udbredelsen af industrielt design og brugen af materialer som metal og plast kan næsten ikke overvurderes. Mest kendt er deres stabelbare, skridsikre skål i melamin fra 1954, Margretheskålen, som den adelige svensker som bekendt opkaldte efter sin lille niece.
Den behøver næsten ingen præsentation - Margretheskålen står stadig i de fleste danske hjem og bliver produceret hos Rosti Mepalm.
Men Margretheskålen er blot en lille dråbe i virksomhedens store produktion af alt fra hårde hvidevarer til kontormaskiner, emballage i plast, radioer og møbler. I 1966 valgte det svenske B, Sigvard Bernadotte, at flytte tilbage til moderlandet, og fra da af drev manden bag det andet B, Acton Bjørn, tegnestuen videre på egen hånd. Den aktive formgiver fortsatte med arbejdet helt indtil 1990, hvor han som 80-årig stoppede den lange karriere, der satte industrielt design – og i særdeleshed plastik – på Danmarkskortet.
Hårde hvidevarer var et af de områder, som Bernadotte & Bjørns industrielle tegnestue excellerede i. Her et køleskab gemt smukt af vejen i et skab af palisander, solgt for blot 550 kr.
Vigtige årstal i Acton Bjørns karriere
- 1910 Født 23. september i København
- 1931 Uddannet tømrer
- 1932 Ansat som opmåler for Det Kgl. Danske Haveselskab
- 1933 Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole
- 1942 Gift med Malene Bjørn
- 1947 Medvirker i indretningen af to Boeing-fly for SAS i USA.
- 1949 Starter skandinaviens første industrielle tegnestue 'Bernadotte & Bjørns Industridesign A/S'
- 1954 Tegner og lancerer Margretheskålen i samarbejde med Sigvard Bernadotte
- 1966 Acton Bjørn overtager tegnestuen og driver den på egen hånd indtil 1990
- 1992 Dør 20. juni i Charlottenlund, kun to år efter han stoppede på tegnestuen