
Design med inspiration fra Tivoli
Den gamle forlystelseshave kan mere end at more – Tivoli har også givet dygtige danske designere gode ideer. Her får du 9 eksempler på design, udsprunget af Georg Carstensens paradis fra 1843. Se galleriet med de 9 forskellige design.
Tivoli er Danmarks – måske verdens – mest kendte forlystelsespark. Et udflugtsmål for tusinder, der ikke kun er på udkig efter sjov og ballade, men også ønsker at opleve parkens specielle atmosfære. Og har man én gang set de mange lys i haven blive tændt en sen sommeraften, så glemmer man det aldrig.
Tivoli er 172 år gammel og har gennemgået mange forandringer siden begyndelsen, men atmosfæren og kulturen omkring haven har ikke forandret sig meget. Havens popularitet taget i betragtning er det derfor heller ikke mærkeligt, at en del dansk design har været inspireret af Tivoli både hvad angår udformning og navn.
Læs også: Wegners Y-stol - historien om betydelig design
Tivoli som inspirationskilde
Tivoli har selv været en inspirationskilde for flere af Danmarks største designere og arkitekter, og meget design ser man rundt omkring i hjem og på loppemarkeder og auktioner.
Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen, og mange af de oprindelige elementer findes stadig: Tivoligarden, Pantomimeteatret, koncerter, fyrværkeri og smuk belysning. Arkitektur og indretning har imidlertid ændret sig i takt med tiden. Særlig grundigt skete det under besættelsen, hvor over halvdelen af Tivolis bygninger blev sprængt i luften og nedbrændte efter den såkaldte schalburgtage.
Inspiration: Sådan køber og sælger du designermøbler på nettet
Allerede i 1940 havde den nye direktør Kjeld Abell igangsat arbejdet med en ny strategi for Tivolis fremtidige udformning og design. Han engagerede arkitekten Poul Henningsen (PH) og havearkitekt G.N. Brandt til at skabe en plan for Tivoli, som skulle udstikke rammerne for stedets fremtidige udvikling og design. Deres vision var, at æstetikken i modsætning til tidligere tiders stilefterligninger skulle være mere naturlig, intim, dæmpet og poetisk. Henningsen og Brandt er måske de mest betydningsfulde fornyere af den gamle have og dens design.
Design med historie
Da Tivoli blev genopbygget, var det i høj grad Henningsen og Brandts plan, som blev fulgt. Deres idéer er grundlag for det Tivoli, vi kender i dag: De små haver, den lette arkitektur og den stramme opdeling mellem forlystelser og parkanlæg. Med til planen hørte nemlig en overordnet styring af Tivolibygningernes indretning. Da Simon Henningsen – Poul Henningsens søn – kom til at lede Tivolis tegnestue, knyttede han nye unge kunstnere og designere til Tivoli, hvilket i høj grad har været med til at løfte den arkitektoniske standard i årtierne efter besættelsen.
Især efter Tivoli Koncertsals indvielse i 1956 oplevede Tivoli en opblomstring inden for kultur, musik og underholdning. Mange af de design, vi i dag forbinder med Tivoli, stammer ligeledes fra den periode.
I Antik & Auktion kan du læse flere artikler om design
Se de 9 smukke klassiske design med inspiration fra Tivoli i galleriet herunder:
Design med inspiration fra Tivoli


Tivoliplakat
De kunstneriske plakater af forskellige grafikere og tegninger er en rigtig Tivolitradition. Den går tilbage til forrige århundrede, hvor den daværende direktør Knud Arne-Petersen engagerede kunstnere udefra til at designe programmer og reklameplakater. En af de bedst kendte må være Ib Andersens plakat fra 1943, som blev udgivet i anledning af havens 100-årsjubilæum. Den blev siden genudgivet i 1952. Sælges bl.a. på www.permild-rosengreen.dk.


Tvoliglas
Tivolinavnet er blevet brugt i talrige sammenhænge – og ikke kun af Tivoli. Per Lütken designede fks. dette glasservice i 1968 for Holmegaard Glasværk. Han revolutionerede dansk glasdesign i 1965 med de såkaldte læbevenlige glas, som var kraftige og bløde i deres form, og den gruppe hørte Tivoliglassene til. De blev markedsført med dejlige billeder fra Tivoli, men ud over at tivolirestauranten Divan 2 brugte dem i serveringen, er det svært at genkende et fællesskab. Årsagen har nok været, at Tivoli stod for positive værdier, som var genkendelige for forbrugeren. Set hos Bau Antik til 60-100 kr.


Hrlekinmobile
Flensted Mobiles er verden over fast repertoire i museums- og designbutikker. Den lille virksomhed blev grundlagt i 1954 af multikunstneren Christian Flensted, som specialiserede sig i at designe mobiler med både abstrakte og genkendelige motiver. Mange er i dag klassikere. Denne mobile er inspireret af mønsteret i Pantomimeteatrets figur Harlekins kostume. Et mønster, der i øvrigt går igen mange steder i Tivolis arkitektur. Harlekinmobilen blev bl.a. solgt gennem designforretningen Den Permanente, som lå næsten lige overfor Tivoli frem til 1980.


Panton One
Siden midt i 1990’erne er interessen for dansk design fra 1950’erne og -60’erne kun vokset. Meget design, som i årtier ikke har været i produktion, er blevet genoptaget, som f.eks. Verner Pantons stol. Han tegnede den i 1955 til en restaurant i Tivoli, og siden blev den produceret af Fritz Hansens Eftf. under navnet Tivolistolen. I 2003 blev den relanceret, og i dag er det møbelfirmaet Montana, som producerer den.


Roterende spirallampe
Den store lampedesigner Poul Henningsen blev tilknyttet Tivoli i 1940. Her var en af hans første opgaver at designe en såkaldt ’mørklægningslampe’, der kunne godkendes af myndighederne under besættelsen. Med disse mørklægningslamper kunne Tivoli holde længere åbent end til kl. 21, som ellers var kravet. PH var også involveret i Tivolis store udviklingsplan af 1943, som kom til at definere havens arkitektoniske linje mange årtier ud i fremtiden. I 1949 designede han denne lampe, som blev hængt op rundt om søen. I dag kan man stadig nyde det diskrete lys fra den roterende lampe i den stille ende af Tivoli. Den er udelukkende produceret til Tivoli af Louis Poulsen, men dukker alligevel af og til op på auktioner. Solgt for 9.000 kr. hos Bruun Rasmussen.


Divan 2-lampe
Simon Henningsen – søn af Poul Henningsen – var ansat i Tivolis tegnestue 1942-74. Som arkitekt stod han bag designet til flere af Tivolis forlystelser. Han styrede desuden de overordnede retningslinjer for Tivolis arkitektoniske udtryk. Han har dermed skabt mange af de indslag, vi i dag anser for Tivoli-klassikere: Smøgen, Veteranbilbanen, Plænen og De hængende haver. Andre er med tiden forsvundet, som restaurant Divan 2, der gik konkurs i 2011. Ud over indretningen designede Simon Henningsen i 1962 lamperne til Divan 2 i samarbejde med Lyfa, som også producerede dem. Divan 2-lampen er efter konkursen blevet en designklassiker for feinschmeckere. Solgt for 2.000 kr. hos Bruun asmussen.


Pantomimeteatrets figurer
Pantomimeteatret er en af Tivolis ældste og mest folkelige institutioner. De fire gennemgående karakterer i teatret er Pjerrot, Columbine, arlekin og Kassander. Pantomimen er taget ud af den italienske Commedia dell’arte-tradition, men stærkt forfinet i forhold til det oprindelige
vulgære indhold. Kendskabet til Tivoli og havens mange folkekære forlystelser er altid blevet udnyttet af kunstindustrivirksomheder, blandt mange andre også fajancefabrikken Aluminia, hvor Rasmus Harboe formgav denne lille serie af figurer i 1906. Solgt for 2.000 kr. hos Bruun Rasmussen.


Tivoligardist
Selvfølgelig har Tivoli været inspirationskilde til legetøj. Også for sølvsmeden Kay Bojesen, som i 1930’erne begyndte at fremstille trælegetøj. Han stod bag en omfattende produktion af forskellige figurer, hvoraf mange i dag er utrolig udbredte. Det gælder også for hans små tivoligardere. De er lige så søde som de rigtige gardister, som Tivoli er så berømt for, og som har været fast bestanddel, siden haven blev indviet i 1843. Kay Bojesens tivoligardister fremstilles ikke længere. 1.750 kr. hos Klassik Moderne Møbelkunst.


Konkylielampe
Louis Weisdorf var en af de unge arkitekter, der i efterkrigstiden blev tilknyttet Tivolis tegnestue. Han var assistent for tegnestuens leder Simon Henningsen og rentegnede konstruktionstegninger til flere af de lamper, som Simon Henningsen selv designede. Tegnestuen var optaget af at holde et højt niveau inden for design og udsmykning, som det blev bestemt i Poul Henningsens udviklingsplan fra 1945. Det gjaldt især inden for belysningen. Louis Weisdorfs eget bidrag var Konkylielampen, som blev designet i 1963. Den var beregnet til at blive hængt op i Tivolihavens træer, men blev også sat i produktion hos det store lampefirma Lyfa. Dette eksemplar er solgt hos Bruun Rasmussen for 2.700 kr.
Relaterede artikler