Hvorfor synes vi, at noget er smukt?

Findes der en særlig dansk form for designsmag? Noget, som vi alle kan blive enige om, er smukt? Der findes i al fald en skole, hvis man skal tro begrebet ”Danish Modern”, der opstod i mellemkrigstiden som et opgør med tidligere tiders overpyntede stilarter. Kåre Klint, grundlæggeren af Kunstakademiets Møbelskole, dannede nærmest ene mand den skole med sin insisteren på rene linjer og funktionalitet og sin videreudvikling af historiske møbeldesign, der var tilpasset kroppens behov.

Hvorfor synes vi, at noget design er smukt? 

For at forstå, hvorfor vi danskere på mange måder bor ens og holder af de samme typer møbler, skal vi blandt andet tilbage til 1950’erne og 1960’erne og Kåre Klints tanker om en ny type møbler.

Det var en designfilosofi, som hans elever, såsom Børge Mogensen og Ole Wanscher, senere udbredte blandt danskerne. Ikke mindst mens Børge Mogensen ledede FDB’s møbeltegnestue, der med 2.000 brugsforeninger og 400.000 medlemmer nemt kunne udbrede de nye design, som de fleste af os vil kunne genkende. Sammen med FDB’s møbler ankom også en lang række andre designikoner, som i stor stil indtog danskernes boliger.

Selv de designere, der var mindre stringente i deres formsprog, lagde kimen til, hvad vi i dag opfatter som smukt. For eksempel Finn Juhl, der var eksperimenterende og legesyg og tegnede Høvdingestolen, som Politiken i 1949 beskrev således: ”Finn Juhl har tegnet en lænestol, armstol, eller hvad man vil kalde den, der er så levende, at den virker dirrende af vitalitet. Den er dyr, og den er sart, men det vil en derbyvinder altid være”.

LÆS OGSÅ: Finn Juhls 5 bedste boligtips 

Hygge på kontoret

Også kontorbygninger blev indrettet med den nye typer møbler. Den moderne og uformelle måde at indrette sig på var med til at mindske skellet mellem offentlige og private rum.

– Ligesom Louisiana blev gjort mindre museumsagtigt af pejsestuen, er mange kontorer og institutioner blevet hjemliggjort af designermøbler og grønne planter. Placeringen i de mange offentlige rum har utvivlsomt styrket formidlingen af designikonerne og medvirket til at styrke deres folkelige gennembrud, siger Nan Dahlkild, der er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

De danske designikoner gik ikke bare deres sejrsgang i offentlige institutioner, men også i private hjem. Ikke mindst Arne Jacobsens møbeltyper fik stor udbredelse, især hans serier af formbøjet træ såsom Myren og Syveren, ofte i selskab med PH-lampen. I 1990’erne anslog man, at Arne Jacobsens syverstol fandtes i cirka 15 procent af alle danske hjem.

– Og tallet er næppe blevet mindre siden, siger Nan Dahlkild.

Velfærdsstaten elsker design

”Danish Modern” tog ikke kun danskerne og verden med storm på grund af sin forførende enkelhed og sit sublime håndværk. Designfilosofien fik også ideologisk rygstød fra politisk hold. Ifølge Karen Grøn, der er museumsdirektør for Trapholt, havde man en offensiv tilgang til det æstetiske, da man efter 2. verdenskrig dannede velfærdsstaten.

– Det var en formuleret strategi fra datidens socialdemokratiske regeringer om, at nu skulle der kvalitet på banen. Det var et nyt game efter 2. verdenskrig. Det var ikke kun et spørgsmål om, at de brede skuldre skulle bære de smalleste. Det æstetiske blev også tænkt ind i det, siger Karen Grøn.

Ifølge Karen Grøn har æstetikken i det offentlige rum betydning for vores lyst til at gå ud i byen, og det forstod man tidligt i den danske velfærdsstat. Rødovres borgmester er et eksempel på en bykonge, der i mange år arbejdede sammen med Arne Jacobsen, som havde banebrydende visioner for, hvordan byen skulle organiseres. Boliger, rådhuse, biblioteker, skoler. Arne Jacobsen lod ofte de nye rum møblere med sine egne møbler, hvor alt spillede sammen – lige fra sofaer til dørhåndtag. Som borger fik man ikke bare gratis sundhedsvæsen, uddannelse og kontanthjælp, men også adgang til designermøbler. Og det kan godt være, at man ikke selv havde råd til Svanen, men så mødte man den i det offentlige.

– Det minder om, hvad kirkens funktion må have været, dengang vi boede i små fugtige hytter. Så er man kommet ind i et stort kirkerum fuld af skønhed og er blevet imponeret. Det samme med de offentlige rum: “Det kan godt være, at jeg kommer fra et tarveligt hjem, men når jeg kommer ind på biblioteket, så er der så flot!” Danskerne fik en følelse af, at velfærdsstaten tog hånd om dem, siger Karen Grøn.

LÆS OGSÅ: 5 ting du skal vide om ikonet Hans J. Wegner 

Vi pudser fjerene

Måske handler vores hjemlige syn på skønhed ikke kun om tingenes ydre skønhed, men også om, hvorvidt vi kan spejle os i dem. Sådan lyder det fra Frida Ramstedt, indretningsekspert, brevkasseredaktør her i magasinet og forfatter til bestselleren ”Handbok i inredning och styling”.

Hun mener, at der er flere perspektiver på, hvorfor en bestemt stol eller lampe er smuk.

– Du kan enten se det ud fra et traditionelt synspunkt om det gyldne snit og de antikke grundregler for harmoni og komposition, eller se det ud fra en mere psykologisk vinkel, siger hun og forklarer:

– Det, som tiltrækker os, lover os noget. Jeg tror, at vi drømmer om et ”andet liv”. Vi køber ikke en ny sofa, fordi vi har brug for den, men fordi den lover os et mere cool image, en følelse, drømmen om et hjem, som kan rumme en masse venner. Vi er begyndt at se på møbler som avantgarde, især stole betragtes efterhånden lige så meget som fritstående genstande eller skulpturer, som de betragtes som siddemøbler. Du kan ikke altid forklare æstetik med logik. Når vi køber ting til vores hjem, så bygger vi ikke så meget rede, som vi pudser vores fjer. Det er den samme psykologi, som ligger bag måden, vi køber tøj på. Vi vil ikke bare have en stol at sidde i, vi vil have en stol, som styrker vores image.

Det ypperste

Frida Ramstedt nævner også traditionelt dansk design fra 1950’erne og 1960’erne med klassiske møbler fra Børge Mogensen, Hans Wegner, Arne Jacobsen og Ole Wanscher som det ypperste. Det er for hende ”the fine dining of furniture”, hvor man har brugt de bedste materialer og den bedste håndværksmæssige knowhow, som kan tåle at blive set på og siddet i. I skarp kontrast til mange af de trendy møbler fra de billigste mærker.

Mens både dansk og svensk design er kendt for at lade form følge funktion, er Frida Ramstedt ikke sikker på, at det længere er tilfældet, når man ser på de hurtigsælgende varer. Der skubber ønsket om moderne skønhed håndværket af banen.

– Måske skulle vi i stedet ændre vores prioriteringer, hvis vi ønsker at omgive os med bæredygtige og langtidsholdbare produkter til hjemmet. Hvis vi lod os styre af alle vore sanser, ville det være sværere at sælge os ting, som ser flotte ud på overfladen, men som reelt er junk.

LÆS OGSÅ: Dansk designs 25 bedste lamper