
Obama & Finn Juhl
Da den tidligere amerikanske præsident Barack Obama for nylig gæstede Danmark, overnattede han og Michelle ikke på et hvilket som helst hotelværelse. De fik Finn Juhl-suiten på Koldingfjord, der er spækket med møbler af Danmarks design-darling. Kig med indenfor i den eksklusive suite.
Når man er noget helt særligt, får man lov at bo helt særlige steder. Barack og Michelle Obama må siges at høre ind under den kategori, og da de var på besøg i Danmark gik turen bl.a. til Kolding. Da Obama var på scenen i Kolding, sad han godt og mageligt i designikonet Høvdingestolen, som Finn Juhl står bag - og det blev ikke eks-præsidentens eneste nærkontakt med en af Danmarks mest hypede designere i udlandet. Natten tilbragte parret nemlig i Hotel Koldingfjords luksuriøse suite, Finn Juhl-Suiten.
Suiten er placeret i hotellets hovedbygning og er indrettet med et separat soveværelse og kombineret opholds- og spisestue med udsigt over Koldingfjord.
Barack Obama deltog i en spørgerunde for erhvervsledere og studerende ved Syddansk Universitet - siddende i Finn Juhls Høvdingestol.
Den rummelige spisestue er møbleret med Finn Juhls Nyhavn spisebord med dertilhørende 109-stole.
LÆS OGSÅ: Mønstermesteren William Morris
Ved siden af spisebordet er den ikoniske skænk med hvide og blå låger placeret.
I opholdsstuen er det Finn Juhls 46-sofa, Øjebord samt to 51-stole, der sætter stemningen og inviterer til en afslappet stund.
Blå nuancer og klassisk brun træ i Finn Juhl-suitens soveværelse. Med fjordudsigt, naturligvis.