Perspektiv

Fejrer du jul den rigtige dag?

’Og det skete i de dage’ lyder starten på Juleevangeliet. I Danmark fejrer vi Jesus' fødsel 24. december, men er det egentlig den rigtige dag?

Når du med familien i hænderne traver om træet juleaften, synger du nok nærmere salmer og skillema-dinka-dinka-du end fødselsdagssange, selvom det egentlig er en fødselsdag, du fejrer.

Du fejrer, at Jesus kom til verden 24. december. Men mange andre steder i verden er fejringen noget, man står op til 25. december, og noget tyder på, at når de i andre lande fejrer jul en dag senere end os, har de fat i den lange ende.

Hvorfor fejrer nogle jul 25. december?

Den mest anerkendte forklaring på, hvorfor mange fejrer julen 25. december er, at en flok kristne kirkefædre omkring år 300 besluttede sig for, at Jesus var blevet født netop den dag.

De havde ikke noget særligt bevis for dette, men det var den dato, romerne fejrede deres midvinterfest, Saturnalia – på samme måde som man i de vestlige og nordlige dele af Europa fejrede forskellige afskygninger af vintersolhvervsfester i slutningen af december.

Kirkefædrene var så opsatte på at sprede kristendommen, at de overtog den dato, hvor folk i forvejen fejrede noget, og i stedet fik den til at handle om Jesus.

Første søndag i advent er starten på det nye kirkeår, og ordet advent betyder Herrens komme. De tændte adventslys markerer faktisk troen på Jesus’ genopstandelse, og ikke nedtællingen til hans fødselsdag.

Hvorfor fejrer vi jul 24. december?

Spørgsmålet om, hvorfor vi i norden fejrer jul allerede den 24., er mere simpelt at svare på.

Juletraditionen startede længe inden det moderne ur blev opfundet, og dengang regnede man med, at en ny dag begyndte ved solnedgang i stedet for, som nu, ved midnat. 

Det bliver blandt andet beskrevet i teksten Havamal, som stammer fra middelalderen, og hvor det lyder: ’Ved kvæld skal dag leve’.

Derfor fejrede man julen 24. december efter solen var gået ned, hvor det altså var blevet den 25., og skikken har holdt ved i Skandinavien lige siden.

I Skandinavien fejrer vi – i modsætning til i kristne lande i resten af verden – Jesus' fødsel 24. december. Traditionen stammer fra dengang, man regnede med, at en ny dag begyndte ved solnedgang i stedet for som nu ved midnat.

Hvornår er Jesus egentlig født?

Men hvis Jesus hverken har fødselsdag 24. eller 25. december, står et spørgsmål stadig tilbage: Hvornår er det så hans fødselsdag?

Det er der faktisk ingen, der ved.

Nogle historikere har analyseret Biblen og er nået frem til, at Jesus blev født i marts. Andre igen har regnet sig frem til, at ikke blot datoen er forkert, men at Jesus også blev født seks år tidligere, end man regner med.

Der findes et hav af teorier. I det 2. århundrede begyndte man i især Egypten at markere 6. januar som en fest for Jesus’ tilsynekomst. Der findes tekster fra omkring år 200, hvor man gør sig overvejelser over, hvornår Jesus blev født. 25. december bliver slet ikke nævnt som en mulighed, men det gør både april og maj til gengæld.

Omkring år 300 besluttede en flok kristne kirkefædre sig for, at Jesus var blevet født 25. december. De havde ikke noget bevis for det, men det var den dato, romerne i forvejen fejrede deres midvinterfest, og derfor passede datoen godt.

Derfor mener han, at svaret på, hvorfor vi fejrer jul i slutningen af december simpelthen er, at den kirkelige begrundelse faldt sammen med de hedenske solhvervsfester, og langsomt bredte sig til store dele af verden.

Baggrunden i solhvervsfesten er måske også grunden til, at vores julefejring er fyldt med lokale elementer, som varierer fra land til land – og gør julen til det, den er.

Læs mere om: