Klumme: Får du også et fix, når du køber nyt?
Frederikke Aagaard er arkitekt og partner i Together Architecture. Hun arbejder med at dele ud af design- og arkitekturidéer som bl.a. tv-vært og foredragsholder.
Gør nyt altid godt?
Vi har vist alle sammen prøvet at se rundt i vores hjem og ment, at det altid har set sådan ud. Efterfulgt af et akut behov for en ny sofa, gardiner, planter eller bare gryder. Så ville maden sikkert også smage bedre, eller jeg ville i hvert fald lave butter chicken selv i stedet for at købe den med hjem. Behovet for nyt kan vi måske også genkende fra at have lyst til en helt ny kjole, når vi skal ud til middag eller til et bryllup. Eller et nyt, flot træningsoutfit, så jeg får mere lyst til at løbe den tur.
Midlertidig lykke
Vores hjerne belønner os med dopamin, når vi svinger en shoppingpose med nye sager. Det gør os midlertidigt mere lykkelige, og verden bliver mere meningsfuld for en stund, når sofapuderne nu er i nye farver. Men det varer altså ikke ved længe, og så opstår behovet, eller en decideret afhængighed, igen.
Faktisk er det mere forventningen om en belønning, der giver os en rus, så det er derfor, vi også gider gå ud og se på ting uden at købe noget – eller en aktivitet, jeg har døbt “tørshopping”: At lægge varer i onlinekurven uden at gennemføre købet. Der skal nemlig lidt til at komme med hjem hos mig – og det handler ikke om, at jeg ikke har lyst til nye ting, men om at jeg føler mig meget stresset af for mange ting.
Så med et par års mellemrum tager jeg seks måneder, hvor jeg ingenting køber. Som en slags shoppingfaste. Det er et meget godt reality check, hvor nyhedsbreve for lækre brands bliver afmeldt, jeg får ryddet ud og gjort Røde Kors glad.
Nyt betyder ikke fabriksnyt
I 2020, hvor vi for alvor var hjemme, steg salget af køkkener, badeværelser og senge med over 50 procent, og også byggemarkederne og malingpusherne havde kronede dage. Vi gik simpelthen hjemme nok til at få øje på muligheder for optimering. Og det er altså okay – det er bare din hjerne, der har brug for et fix. Et fix, som kan fås på en del måder, hvis man vil passe lidt på penge og miljø: Du kan flytte rundt på møblerne, male væggene eller køkkenlågerne, skifte sofapuderne ud frem for hele sofaen, bytte møbler med venner eller gøre et helt specielt fund på et loppemarked.
Vores hjem er en social markør
Der er flere årsager til, at vi får lyst til optimere hjemmet. Ud over den føromtalte nyhedsværdi er der også ændringer i moden, for eksempel farver vi bliver påvirkede af. Der er skift i behov, når vi eksempelvis flytter sammen eller hver for sig, børn bliver født, vokser, flytter hjemmefra.
Eller måske et nyere behov for et hjemmekontor, og det giver selvfølgelig god mening at tilpasse hjemmet til den aktuelle situation. Når det alligevel ikke bare er en eller anden tilfældig stol, vi vælger om spisebordet, skyldes det, at vores hjem sender et signal om, hvem vi er. Det er en stærk social markør, der viser vores omgivelser, hvad vores værdier er som en forlængelse af os selv. Og når vi udvikler os, ja, så gør hjemmet også.