Rejser

Bæredygtigt hotel i Seattle

Det eksklusive Olive 8 er imponerende konsekvent i sin holdning til bæredygtigt design, ressourceudnyttelse og lokal økologi.

Det eksklusive Olive 8 er imponerende konsekvent i sin holdning til bæredygtigt design, ressourceudnyttelse og lokal økologi. Alt er samvittighedsfuldt gennemtænkt og indarbejdet med inspirerende og nu præmierede designløsninger.

Oprindelig lå der en trist p-plads her på hjørnet af 8th. Avenue og Olive Street midt i Seattle. Nu er der skudt det trendy hotel Olive 8 op - et sted for folk, der elsker smukke omgivelser med indbygget samvittighed. Den klorfri pool og den kemikaliefri neglelak i spaen, det smukke dagslysindfald, de biodynamiske friske bær på morgenyoghurten og det økologiske sengelinned er alt sammen med til at forkæle sjæl og krop.

Olive 8's fire hjørnesten

1. Visuelt design og arkitektur
Den blåtonede glasfacade, der er skabt som kunst og samtidig sparer oceaneraf elektrisk lys. Desuden er der anlagt et såkaldt 'Green Roof' på en tagflade. De lokale grønne vækster er et fint økosystem i sig selv, og fladen absorberer regnvand og modvirker den varmeskabende effekt, som store bygninger i sagens natur har.

2. Materialevalget
Der er brugt materialer fra aff aldsdepoter til fundamentet, og en femtedel af alt byggemateriale er genbrug.Lobbyen er præget af smukt og ikketruet eukalyptustræ. Rengøringsmidler er økologiske, og gæsternes rensetøj bliver ordnet uden brug af miljøskadelige kemikalier.

3. Recirkulation af glas, vand og mad
Overskud fra køkkenet doneres til hjemløse, mens egentlige madrester komposteres. Naturligvis undgås papbægre, plastic og andre engangsmaterialer.

4. Fødevarerne
Der handles inden for en radius af 40 km for at støtte vores lokale farmere, fi skere og producenter. Det betyder sparet transport og en rigdom af årstidernes udbud. Det er vin fra de lokale dyrkere og øl fra Seattles skønne mikrobryggerier, du finder på kortet. Og så har de på Olive 8 sagt stop for flaskevand og filtrerer i stedet postevand og serverer det køligt på karafler. Med og uden brus. Tænk på alle de flasker, der hverken skal produceres, transporteres eller bortskaffes.

Hotelfakta
Hyatt at Olive 8
1635 8th. Avenue, Seattle,
Washington 98101
- 346 værelser og suiter
- Fitness-faciliteter samt økologisk spa
Prisniveau:
Dobbeltværelse ex. Morgenmad fra 800 kr. for 2 personer.
Hold øje med tilbud og pakker på www.olive8.hyatt.com

Vind tur til Seattle
Har du fået blod på tanden, og vil du gerne besøge Olive 8? Så kan du faktisk vinde en flybillet til Seattle her på Madogbolig.dk. Deltag i konkurrencen her.

Vi har fokus på økologi og bæredygtighed her på Madogbolig.dk. Læs mere om emnet:
 

Læs mere om: