
Rejser
Økopølser og Paul Smith-lopper
Skal du til Italien, Oslo eller London, så tjek lige her hvad der er værd at se.
Mandag d. 5. september 2011 - af Susser Feit, Foto: Helle Schjønning
Italiensk is når den er bedst
Blue Ice Bar er præcis, hvad man mangler en hed dag i Rom: masser af frisk sorbet og cremet mælkeis med blåbær, orange, nutella, melon, citron, chokolade, mint, kokos, fersken - og mange flere. Dén med hindbær er fantastisk.
Blue Ice Bar, Via Delle Muratte 18 A, v. Trevi Fontænen, Rom
ØKOPØLSER PÅ MARKEDET De er økologiske, lækre og hjemmelavede af familiefirrmaet siden 1890: Tannenwälders pølser med rosmarinkartofler. Find boden i Schönwetter-området med sand og loungestemning på Berlins ægte loppemarked. Mauerpark Markedet, Prenzlauerberg, Berlin, Søndag 10-18, året rundt www.mauerparkmarkt.de, www.tannenwälder.com |
|
FROKOST I OSLO United Bakeries er rustik value for money, når I er frokostsultne på storbyturen. Der er seks af slagsen i Oslo. Den på Karl Johans Gatan er et sjovt miks af sommerhusstil og prismekroner. Prøv en sandwich af langtidshævet brød, bagt med surdejskulturer. United Bakeries Karl Johans Gt. 37-43, Oslo www.united-bakeries.no |
|
PAUL SMITH-LOPPER Er du vild med designeren Paul Smith, så tjek Londonbutikken Paul Smith No. 9 med vintagemøbler, kunst og brugsgenstande som puder, malerier, sjove lamper og art deco-borde med stålben. Dybest set er der ikke noget af det, der matcher. Men takket være Pauls sikre sans er denne high-end-loppeshop alligevel eksklusiv. Noget er blot pudset op, mens andet har fået Paul Smith-touch, som sofaen her, betrukket med hans fotos fra The Chelsea Flower Show. Paul Smith No. 9 Albemarle Street Mayfair, London www.paulsmith.co.uk |
|
SENSOMMERFRI Miks klassisk badehotel med strandvejsvilla fra 1910, tilsæt fru Gabys hjertelige gæstfrihed, og du får Hotel Atlantic: Skabt til et par fridage i Travemünde, der ligger lige om hjørnet, og alligevel er langt hjemmefra. Her er skinnende hvidmalede døre, gode senge og balkonværelser øverst oppe og udsigt over den brede badestrand og Travemündes strandpromenade. Sæsonen slutter 30.9. Hotel Atlantic Kaiserallee 2A, Travemünde. Tyskland www.hotel-atlantic-travemuende.de Fra oktober åbent efter særaftale |
Læs mere om: