
SKØNHED
5 skønhedsfavoritter i september
Det er blevet tid til at opdatere din makeuppung med stort og småt til den kommende sæson. Lad dig inspirere af INs favoritter
Torsdag d. 9. september 2010 - af Silke Grane, Foto: Martin Tanggaard og Jonas Gustavsson.
Sommerens skønhedsprodukter skal skiftes ud eller suppleres med farver og kvaliteter, som giver dig det optimale look i de kølige efterårsmåneder, der venter forude.
Japansk skønhed Få den ungdommelige glød tilbage med Kanebos Cellular Performance Lifting Radiance Concentrate. En anti-age essence, som modvirker slaphed i huden. Koncentratet er beriget med lysreflekterende pigmenter, som giver ekstra glød til træt hud. 40 ml, 1.745 kr. |
|
Inspireret af denim Der er både rock'n'roll og glamour over Bobbi Browns lækre Sparkle Eyeshadow i farven Denim, hvor den blågrå farve giver en smuk, sølvagtig shimmereffekt på øjnene. 200 kr. |
|
Smartere end din almindelige mineral-makeup Cliniques nye Superbalanced Powder Makeup Spf 15 Mineral Rich Formula er et pudder, der både kan opretholde hudens fugtbalance og kontrollere overskydende olie i løbet af dagen. Et smart pudder, som giver pleje og beskyttelse i ét. I butikkerne fra 20. september. 295 kr. |
|
Hjælp til stylingen Revlon har i samarbejde med 6 af verdens førende frisører, deriblandt danske Gun-Britt, udviklet stylingserien Stylemasters, som består af 17 individuelle produkter. Glamourama Finisher Ultra Shine Spray er en let hårspray, der giver maksimal glans og modvirker krus. 200 ml, 159 kr. |
|
Metalliske farver til øjnene Metallic Cream Eye Liner Palette fra Smashbox er helt genial. Minipaletten er lige til at have i håndtasken, og der følger en lille børste med, som hjælper med de små detaljer. 210 kr. |
Relaterede links:
5 tips til jobmakeup |
Få et smugkig på Chanels neglelakker til efteråret |
3 gyldne sensommerfund |